StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

ANDE T KAP ITEL .

Folketællingen 1 Februar 1801 og Folketællingen 1 Februar 1890. Social Sammenligning af de to Tællingers Resultater. Det numeriske Forhold mellem Kønnene. Fordelingen i Aldersklasser. Fordelingen efter ægteskabe­ lig Stand. Erhvervsfordelingen. Immaterielle Erhverv. Embedsklassen. Mili­ tæret. Tjenestetyende. Fattige. Søfarende og Fiskere. Øvrige borgerlige Erhverv. Hovedstadens sociale Liv, dens Selskabs- og dens Hverdags­ liv havde dog naturligvis først og fremmest sit Grundlag i Befolk­ ningens Sammensætning, i Samfundsklassernes Fordeling. København var Rigets Hovedstad, Suverænens Residens, Hovedcentret for al aandelig og materiel Magt i den enevældige Konges Riger og Lande. Dette afspejler sig skarpt i Befolknings­ lagenes Fordeling, saaledes som denne er at tyde ud af den Folketælling, der fandt Sted den 1ste Februar 1801. Resultaterne af denne Folketælling offentliggjordes, karakteristisk nok, ikke for Samtiden. Denne erfarede kun selve Folketallet. Først en hel Menneskealder efter gaves noget fyldigere Oplysninger sam­ tidig med Offentliggørelsen af Folketællingen 1834. Disse Op­ lysninger vise os en udpræget soc'ial Forskel mellem Datidens og Nutidens København1). Forskellen viser sig ved første Øjekast i, at Folketællingen af 1801 er den eneste af Aarhundredets Tællinger, hvor man i København træffer flere Personer af Mandkøn end af Kvindekøn. Af de 100,975 Indb. vare for hver 1000 Personer de 511 af

9 Jfr., for det følgende, Statistisk Tabelværk, Første Hæfte, Kbhvn. 1835, og Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 10, Kbhvn. 1892.