StudierTilKøbenhavnsOgDanmarksHistorie_1807-14

Bemægtigelse af privat Ejendom tilsøes. 337 veg helst tilbage for Plyndring selv af erobrede Byer (ihvorvel Muligheden heraf ikke var udelukket; saaledes skal København ved fortsat Modstand 1807 have væ ret udsat for Plyndring). Man foretrak allerede dengang Kontributioner og anden regle­ menteret B randskatning. Men tilsøes var det private (fjendtlige) Gods udsat for Optagelse, ikke blot af regulær fjendtlig Krigs­ magt, men ogsaa af Kaperne, der vare underkastede særlige Regler og kun i Kraft af Kaperbrevet vare Krigsfartøjer. Efter det bevæbnede Nevtralitetsforbunds Regler, som rigtignok m aatte opgives 1801, men a tter genoptoges af Danmark 1807, dækkede jo Flaget Ladningen, undtagen for Krigskontrebande, medens omvendt fjendtligt Flag gjorde nevtralt Gods konfiskabelt. Saa­ ledes var det p aa Søen ikke blot den fjendtlige Købmands Skib og Varer, m an kunde bemægtige sig, men ogsaa den nev- trale Købmands, forsaavidt hans Skibspapirer ikke vare i Orden, eller hans Gods ombord p a a et fjendtligt Skib. Dog, om man anvendte den ene eller den anden Form, var der ikke noget folkeretligt krænkende deri, thi der v ar ingen fast Folke­ ret dannet p aa dette Punkt. Striden havde jo netop staaet herom, og kun nødtvungent var altsaa Danmark i 1801 gaaet ind paa den Form , som det fraveg, da Krigen udbrød. Men hvad enten den Kaperfart, vi i 1807 satte i Scene, lod sig folkeretlig forsvare eller ikke, vilde det, i hvert Fald praktisk, have haft m indre a t sige, hvis vi fuldt ud havde det Forsvar som sidste Trumf, der indtil Dato er det bedste folke­ retlige, nemlig Magten. A tter her overvurderede vi imidlertid vor Stilling. Medens det nemlig var meget forstaaeligt, a t vi til den Guerillakrig tilsøes, vi vare henviste til, føjede Kapringen af fjendtligt Gods og Skib og saaledes gjorde Gengæld for, hvad Englænderne tilføjede os af Ondt paa Søen, bød vor Stilling os den største Varsomhed overfor de andre Nationer. Men her var det særegne ved Sagen, at man ved fjendtligt Skib ikke blot forstod et Skib fra den Nation, vi vare i Krig med, men et Skib fra hvilkensomhelst Nation, na ar dets Papirer vare i Uorden, eller n a a r det gav Grund til Mistanke og, efter at være opbragt, ikke kunde vælte denne Mistanke fra sig. Ifølge F ast­ landsspærringens Principer forstod man jo ogsaa ved fjendtligt Rubin: 1807—14. 22