StudenterSangforeningen_1839-1889
Slesvigsturen 1861.
124
tiden, til Toget var blevet arrangeret, efterhaanden mere og mere ube hagelig, begge Partier saa sig mere og mere arrige paa hinanden, men det aabenbare Udbrud kom heldigvis forst, da Vogndorene var smækkede i og Toget begyndte at glide af: Kielerne raabte »Hahnemann!« og Ottesen besvarede paa Sangforeningens Vegne Hilsenen paa Dansk led saget af en dertil passende Gebærde. Eftervirkningerne af Sosygen var ikke helt forvundne og var nu tilsat med indeklemt Harme og Forvent ningen om nye Ubehageligheder i det ugæstfri Land, saa Vejen til Neu- munster tilbagelagdes under Tavshed og i en vis trykket Stemning, der ikke blev bedre under det temmelig lange Ophold paa Banegaarden der, hvor Demonstrationerne fra Befolkningens Side næsten var endnu mere udæskende, og hvor man ikke som i Kiel havde de danske Officerer og Embedsmænd som en Slags beskyttende Stødpude. Nu gik Turen til R e n d s b o r g , Hjemstedet for Oproret i Martsdagene 1848; ventede der maaske Kulminationen af det hele? I Tavshed og en vis nervøs Spæn ding rullede man ind paa Banegaarden — og blev modtaget med et øredøvende, jublende Hurra af omtrent hele den danske Garnison, Of ficerer og københavnske Jenser, der havde givet Møde for i Studenterne at hilse ligesom et Pust fra Hjemmet her i det uvenlige fremmede Land. Den voldsomme Overgang fra lummer Tordenluft til straalende Solskin var ikke langt fra at kalde Taarerne frem i manges Ojne, og det varede noget, inden man rigtig fik Luft i rungende Hurraer til Gensvar. Og nu gennemlevedes der en stemningsrig kort Stund med danske Taler og Sange; Officererne havde, da det rygtedes, at Studenterne kom, paa et Par Timer ved Løbesedler faaet samlet alle Mand og arrangeret et lille Punschesold. Skaal fulgte paa Skaal, Alvor og Skæmt; hver Gang Hurraerne brød ud fra den indbudte Kreds, ledsagedes de af et hun- dredfoldigt Ekko fra Soldaterne udenfor, der ligeledes tiljublede alle de muntre Studentersange et rungende Bifald. Det hjalp paa Stemningen; og nu gik Farten som sædvanligt fra den ene glade Fest til den anden uden Mislyd — enkelte Steder i Sles vig By var der dog demonstrativt nedrullede Gardiner, men de mægtede ikke at gore det mindste Skaar i det venlige tredages Ophold i S l e s v i g hvisk dansksindede Befolkning med Senator Peschke i Spidsen blot gjorde sig saa meget des mere Umage for at berede os Glæde. Den 22. Juli besaas om Formiddagen Domkirken, om Eftermiddagen Kl. 5 gav vi en Koncert i Slesvigs Stændersal, der, hvor P. Hiort Lorenzen i 1842 ufor trødent var vedblevet at tale Dansk; udenfor Programmet var omdelt Plougs smukke Hilsen til Slesvig (til Lejonriddarnes Melodi): »Land, som har adlydt Fædrenes Love« (Nyere DigteS. 23); Kl. 7*/2 afsejlede man
Made with FlippingBook