StudenterSangforeningen_1839-1889
Slesvigsturen 1862.
123
gang en meget stærk Gæring i Holsten med Kieleruniversitetet som sit Brændpunkt; Regeringen havde truffet forskellige Forsigtighedsregler for at forebygge Uroligheder, f. Eks. var alle holstenske Batailloner garni sonerede i Kobenhavn og danske Batailloner i Holsten; kom nu Køben havnerstudenterne til Kiel, vilde det efter al Sandsynlighed give Anled ning til fjendtlige Demonstrationer fra Kielerstudenternes Side, og hvor vidt disse vilde gribe om sig, var uberegneligt. Man dristede sig allige vel til at fastholde Planen; det vilde dog se lovlig fejgt og forknyt ud, om man ikke turde betræde en Landsdel, hvorover den danske Konge dog endnu raadede; men der blev givet meget alvorlige Instrukser om at undgaa enhver som helst udæskende Optræden. Den 21. Juli ved Middagstid indskibede da Störstedelen sig i »Aurora«, medens en mindre Skare, der frygtede for Søsyge under det stærkt stormfulde Vejr, rejste om ad Korsør og indtraf nogle Timer för til Kiel, efter for Resten ogsaa at have lidt en Del af Søsyge. Der blev ganske vist ogsaa et artigt Mandefald om Bord paa »Aurora« ; man var ikke naaet til Trekroner, för Søsygen begyndte, og man havde 38 Mil for sig! Hele Fordækket var opfyldt af levende Svin, som ogsaa syntes at være paa Sangforeningstur; de holdt Sopran-Koloraturøvelser hele Tiden i alle Tonarter; gamle Rasmussen, Budet, laa nede i Lasten mel lem alle Vadsækkene og Kufferterne og trillede aldeles selvopgiven om kring som en anden Kolli, Ottesen havde opgivet alt Førerskabet, og Christopher Møller, der var begyndt nok saa tenorfrejdig at konversere et Par unge Damer, maatte skyndsomst forlade dem efter at være blevet mere og mere gulgrön i Ansigtet; Stemningen var unægtelig svært trykket til at begynde med, og kun nogle ganske enkelte holdt sig tapre og vedligeholdt Gemytligheden. Tidligt paa Morgenstunden, da nogle af de forholdsvis søstærke tornede ud af Kojerne eller ned af Sofaer og Borde i Salonen, hvor de havde trillet omkring om Natten, faldt der en Replik fra Zinck, der livede svært op i Stemningen, netop som Sø sygen ved Daggry var i Tiltagende: »Naa, nu er vi nok lige i Morgen brækningen !« Den flöj Skibet rundt og blev næste Aar i taknemlig Erindring foreviget i Studenterbladet »Sværmere«. Omsider kom man da til K i e l og til de ventende Kammerater, som i Mellemtiden havde besøgt Düsternbrook og andre smukke Punkter i Omegnen; men det haarde Vejr havde forsinket Skibet betydeligt, saa man blev nødt til at bestille Ekstratog til Neumünster for der at støde til det sydfra kommende Tog. Demonstrationer fra Kielerstudenternes Side udeblev da heller ikke; de samledes i smaa Hobe og fulgte de danske ud paa Banegaarden, ja helt ud paa Perronen. Her blev Vente
Made with FlippingBook