StrengeTider_1943-49

%

UlfKyneb

Flygtningelejren på Kløvermarken kunne huse 18.000flygtninge (Københavns Bymuseum).

Lejrledelsen og flygtningene Internt i flygtningeforsorgen var der forskellige holdninger til, hvorledes flygtningene skulle behandles. Det gennemgående træk var, at jo tættere medarbejderne var på flygtningenes hverdag, desto mere humant behandlede man dem. Politisk havde Flygtningeadministrationen og dens chef, social­ demokraten Johs. Kjærbøl, fremlagt et klart reglement for de indespærrede tyskere, men man undgik ikke konflikter mellem de forskellige institutioner - typisk mellem politi, vagtværn og lejrledelse. Der var tale om konflikter, som sandsynligvis havde deres rod i besættelsestiden og som skyldtes de en­ kelte lederes gensidige personlige aversioner. Offentligt bakkede lejrledelser­ ne administrationens linie overfor flygtningene op, men internt kan vi se, at lejrlederne gentagne gange brød reglementet eller anmodede om at reglerne blev ændret. På Kløvermarken var Harald Nielsen indsat som lejrchef sammen med seks lejrledere. Nielsen havde bl.a. ansvaret for de indsattes forplejning. Blandt lejrlederne var Viggo Nielsen stedfortrædende lejrchef, Børge Nielsen bl.a. ansvarlig for sanitære forhold og lejrordenstjenesten o^ Tripsen Larsen bl.a. anklager ved lejrdomstolen. Eftersom lejren på Kløvermarken husede mange kvindelige flygtninge havde man også en kvindelig lejrleder ansat.42 Lejrens oplysningsvirksomhed ledtes af den tyske emigrant, socialdemokrat og redaktør af Deutsche Nachrichten Karl Raloff; skoleinspektør Claus Moldt