StrengeTider_1943-49

Midt i en mørketid 9 7 fra Holsteinsgade skole stod for skoleundervisningen og pastor Aage Poulsen fungerede som lejrens præst.43 Som tysk tillidsmand indsatte Flygtningead­ ministrationen den tyske flygtning og kommunist Theodor Müller. Harald Nielsen, Viggo Nielsen og Børge Nielsen var alle gamle mod­ standsfolk og havde alle tidligere været ledere i andre lejre. Harald Nielsen var tidligt under besættelsen involveret i sabotage og blev allerede i oktober 1942 arresteret af dansk politi og udleveret til Gestapo. Frem til krigens slut­ ning sad han i tyske tugthuse og vendte stærkt afkræftet hjem. Kort tid efter blev han kommunistisk medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og lejrleder.44 Første gang man i kilderne støder på Harald Nielsen som lejr­ leder er, da han som lejrleder på Nordværk foreslår en række kulturelle akti­ viteter for at aktivere flygtningene. Nordværk havde næsten 4000 flygtninge indkvarteret i fabrikshaller, og Nielsen ville gerne medvirke til, at de ikke faldt hen i lediggang og apatiV Senere beskrev Viggo Mortensen Harald Nielsen som ’’særdeles velegnet og [han] har hidtil haft en god evne til at fastlægge en større lejrs organisation”.46 Flygtningen Walter Franz, der havde boet i Kløvermarkslejren, bemærke­ de senere, at der herskede en vis uenighed og visse holdningsforskelle blandt lejrlederne. Harald Nielsen var angiveligt den af lejrlederne, som var venligst stemt overfor flygtningene.47 Han forklarede bl.a. om lejrledelsen, at ”war einem armen Schächer durch die wache Schmuggelware abgenommen wor­ den, so bettelte er oft bei Harald Nielsen um Zurückgabe, und dieser setzte es dann meist durch, dass das Banngut zurückerstattet wurde”. Franz bemær­ kede også, at der var store modsætninger mellem lejrledelsen og politiet.48 Efterprøver vi hans påstand viser det sig, at Københavns Vagtværn faktisk klagede over, at de forbudte varer, som værnet konfiskerede fra flygtningene ved lejrens indgang, i strid med reglerne blev tilbagegivet til flygtningene af lejrens ledelse.49 Lejrledelsen på Kløvermarken brød også reglementet talrige gange ved at udstede udgangstilladelser. Allerede i julen 1945 gav man flere heldagsudgan­ ge til private besøg og besøg i andre lejre.50I flere tilfælde gav Harald Nielsen flygtningene udgang i strid med reglerne, for det meste til besøg ved gravste­ der.51 Og i julen 1947 indsendte Harald Nielsen en liste til Luftværnschefen, der indeholdt en række navne på de flygtninge, som gerne ville have lov til at forlade lejren for at holde jul med nære slægtninge.5“ Luftværnschefens svar findes ikke i arkivet —men har uden tvivl været et afslag. Walther Frantz forklarede om Harald Nielsen, at han under en tale i lejren havde sagt, at han var kommet til Kløvermarken ’’mit eiserner Stirne for at skaffe ro og orden, men at han blev blød om hjertet ved at se de mange tri­ ste flygtningeskæbner. Når tiden for flygtningenes hjemsendelse kom, sagde