StrengeTider_1943-49

Småpatrioter

71 møllens kaserne) og jernbanen mod vest og nord og af Fælledparken og Sø­ erne mod syd. Fælledparken var et centralt sted til leg og fritid. Fler blev der bl.a. spillet fodbold, og det foregik på egen hånd, ikke i områdets sportsklub­ ber. Det centrale København var en rejse til fods, på cykel eller i sporvogn. ”Jeg kørte med sporvogn ind til Rådhuspladsen”, men "cyklede til lufthav­ nen”, også her var der tale om ture på egen hånd, hvor der søgtes oplevelser. Det var ikke kun drengene, der levede ude. Folk samlede sig i byrum­ met, så snart der skete noget specielt. Det fremstår tydeligt, at København i forhold til i dag var en langt tættere befolket by med meget mere udeliv, hvis omfang selvfølgelig var afhængig af vejr og årstid. De halvkolde lejligheder og den dunkle belysning pga. mangel på brændsel, og rationering af el og gas opfordrede heller ikke til mere indendørs liv end højst nødvendigt. Derfor opstod lettere ”et opløb”. Noget som først politiet og senere vagtværnet altid så på med bekymring.20 Det var i byrummet, dvs. på gaden eller i parken, at de dramatiske begi­ venheder fandt sted: "Der kom en bil farende”, her var det Hipo’er eller Ges- tapo’er, og der sprang ’’fire civilpersoner ud af bilen”. Biler, våben og mænd med eller uden uniformer var udtryk for det farlige. Drengene understregede faren og autenciteten ved at videregive detaljer om skydevåben, som de hav­ de kendskab til, og som de antagelig havde studeret så nøje, som de havde mulighed for i perioden lige efter 5. maj, hvor modstandsbevægelsens våben hyppigt blev vist frem. Der blev skelnet mellem karabiner og geværer, og be­ rettet om en 15 cm kanon på et af de store tyske krigsskibe i havnen. Ganske vist var kanonen i elevstilen angivet som 15 mm kanon, men det er jo heller ikke let at holde rede i det hele. Køn og familieliv Stilene viser den tids drengeliv, hvor der var betydelig frihed uden voksnes overvågning eller kontrol. Som det fremgår af en stil, så skulle man være hjemme til middagsmad på et givet tidspunkt. Det var en ufravigelig regel. Det fleksible aftensmåltid i familien var bestemt ikke opfundet endnu. Kammerater spillede en stor rolle. Sammen med en kammerat opsøgtes udfordringer og interessante fænomener i byrummet. Der var fa organiserede fritidsaktiviteter. En enkelt angiver en oplevelse med det kristelige uniforme­ rede drengekorps, Frivilligt Drenge Forbund (FDF), andre lønnet fritidsar­ bejde i form af en budplads. Drengene var udpræget handlingsorienterede. Det fik utvivlsomt en ekstra understregning, når oplevelserne skulle sættes på skrift, og der var gået et stykke tid siden de begivenheder, som der skulle fortælles om. Ffer er drengene ikke spor forskellige fra den tidlige efterkrigs­ tids sabotørromantik. Beretningerne indeholder fa vurderinger, beskrivelser