StrengeTider_1943-49

Palle Roslyng-Jensen

70

lykkedes at skaffe erstatningslokaler spredt i kvarteret. Undervisningen blev organiseret som i en landsbyskole, hvor en lærer havde samtlige timer i en klasse. Holbøll fik tildelt 3. fri mellem, som han allerede var klasselærer for, og undervisningen foregik i menighedshuset Bethania i Nyborggade, et lo­ kale, som både Holbøll og eleverne var enige om, var uegnet til ophold en hel dag igennem. Til gengæld blev der lejlighed til hyppige ekskursioner og ture i lokalområdet, og Københavns museer blev flittigt besøgt. Her var også både lærer og elever enige om, at det var en god variation i dagligdagen. ”En oplevelse under Danmarks besættelse” Samlet set er elevstilene udtryk for normalitet, også selvom det er en ople­ velse under besættelsen, og ikke besættelsens vilkår, der blev spurgt om. En af drengene formulerer det næsten fortvivlet og ud fra den allerede fæstnede efterkrigsholdning til besættelsen: ”Det er mærkeligt nok, at jeg, som har oplevet 5 år, som er enestående i Danmarks historie, ikke har haft en eneste oplevelse, som er værd at lægge mærke til”. En rationel efterkrigstid kunne se det som et udtryk for den danske samarbejdspolitiks succes: At børnene kunne leve deres dagligliv og vokse op, helt uden at krigen greb direkte ind i deres tilværelse. Når der skulle vælges "oplevelser” blev der fokuseret på krigens tegn og de spredte krigsbegivenheder, der stod som opsigtsvækkende brud i den kø­ benhavnske hverdag. At drenge på 13-14 år opsøgte det anderledes, det dra­ matiske og farlige er også udtryk for normalitet. Besættelsesmagten, danske nazister eller frihedskæmpere skulle helst indgå, og skyderi markerede for al­ vor besættelsen. I stilene fremstår danske soldaters internering den 29. august 1943, Shellhusets bombardement den 21. marts 1945 og begivenheder om­ kring befrielsen den 5. maj 1945 som markante krigsbegivenheder og na­ tionale markører. Den 9. april 1940 er ikke med. Her var børnene for unge. Andre har knyttet besættelsesbegivenhederne sammen med brud eller særlige begivenheder i skole- og familielivet. Beslaglæggelsen af ens egen skole har tydeligvis været et skel, der har givet praktiske ændringer i dagliglivet. Livet i byen Livet blev i høj grad levet ude. Med de små lejligheder i kvarteret havde kun de færreste af drengene "eget værelse”. Man ”løb” et sted hen, hvis noget spe­ cielt blev registreret. En cykel med duelige dæk var på dette tidspunkt af be­ sættelsen en eftertragtet vare, så hvis man havde en sådan, blev den ofte holdt under lås og slå, og var ikke fremme, når man var på egen hånd. Det var med til at indskrænke drengenes lokale rum, der set under et var afgrænset af hav­ nen og Svanemøllebugten mod øst, af Lyngbyvej, Ingeniørkasernen (Svane