StrengeTider_1943-49

62

Palle Roslyng-]ensen med helt andre værdier: danske nazister, frivillige korps itysk tjeneste, stik­ kere, tyskertøser og værnemagere, grupper der blev samlet under fællesbe­ tegnelsen landsforræderne. Endelig peger Bryld og Warring på, at der fandtes alternative erindringstolkninger imindre afgrænsede miljøer, vigtigst blandt disseerde tyskvenliges og kommunisternes fortolkning.2 I denne artikel vilvi ved hjælp afudsagn fra store københavnske børn i januar 1946 sepå, hvordan de erindrede besættelsestidensvilkår, og hvordan deres erindringer afspejler besættelsestidens børneliv og opfattelse afbesæt­ telsen. Selvom vitidsmæssigt ertæt på besættelsen, såerbørnene selvfølgelig også påvirket af, hvordan man ideres miljø så på besættelsen på netop det tidspunkt. Det erdog sandsynligt, atderpå såkortafstandendnu ikke erstor forskelmellem det oplevede ibesættelsenssidstetidog det erindrede. Indled­ ningsvis vilder tilsammenligning blive givet etbud på, hvordan de voksne i samtidige udsagn og senereberetningerfortolkedebørns vilkårog holdninger under besættelsen. Materialet fra januar 1946 stammer fra en samling beretninger fra kø­ benhavnske lærere o m skolelivet under besættelsen 1940-45. Beretningerne er indsamlet af gymnastikinspektør H.P. Langkilde, der var tidligere semi­ narielærer, forhenværende oberstløjtnant afreserven og gymnastikinspektør ved Københavns Kommunes Skolevæsen. Det indsamlede materiale blev overgivet tilKøbenhavns Stadsarkiv. Beretningerne fremkom gennem en op­ fordring fraLangkilde ibladet Københavns Kommuneskole ,januarnummeret 1946, tilde københavnske lærere o m at skrive og indsende beretninger om skolelivetunder besættelsen. Et par og tyve lærere ellerskoleledere fulgte op­ fordringen. Det er ingen høj svarprocent, eftersom det københavnske skole­ væsen i1945-46 omfattede 2200 medarbejdere. Langkilde var en ældre mand ijanuar 1946, 66 år gammel og tæt ved pensionen. Som detsesafhans egen beretning, varhan selvpræget afen dybt national indstilling. Motivet forhans opfordring var derfor atbevare mindet om nationalprøvelseog nationaltsammenhold. At visehvordan også Køben­ havns skolevæsen overvandt den nationale kriseog de problemer, den skabte for skolen. Det indkomne materiale var ifølge bestemmelserne ved indleve­ ringen båndlagt i25 år,og i1986 blevderåbnet heltfordet,hvorefterdethar været anvendt ietpar sammenhænge. I 1995 blev der i HistoriskeMeddelelser om København trykt uddrag afen del beretninger, der omhandlede beslag­ læggelsen afde københavnske skoler iforåret 1945 tilindkvartering aftyske flygtninge og sårede tyske soldater.3Desuden er enkelte beretninger anvendt og citeretien artikelibladet Folkeskolen ianledning af5O-åretforDanmarks befrielsei1995.