StrengeTider_1943-49

164 Rasmus Manager I begyndelsen af 1947 analyserede den bridske administration det passerede forhandlingsforløb. Ifølge Foreign Office havde tonen under forhandlingerne været sjældent ubehagelig. Den danske taktik - at lægge pres på den britiske administration - blev omtalt som ’’afpresning” (blackmail).35 Og i april 1947 udfærdigede Alec Randall en såkaldt ’’ideologisk rapport” om Danmark og danskerne. I rapporten konstaterede Randall som et simpelt faktum: ’’Helt generelt, så har ideologiske bevægelser ringe grobund i Danmark. Selvom der er mange enkeltpersoner med høje idealer og høj intelligens, så er danskerne i bund og grund et materialistisk og komfortelskende folk, konstitutionelt in­ disponeret over for ideologisk entusiasme (...) En dansk biskop sagde engang til mig: ’Jeg er forpligtet af min tro til at tro på, at Gud er almægtig, men en­ gang imellem tvivler jeg på, om selv Han kan konvertere danskerne’”.36 Det dansk-britiske forhold blev normaliseret i løbet af de to første efter­ krigsår. Hvor fremtrædende danske politikere og beslutningstagere i maj-da­ gene 1945 havde været begejstret for alt, hvad der blev forbundet med Stor­ britannien, så var det i 1947 situationen, at politikerne havde lært lektien om international politiks barske realiteter. Der var fortsat megen sympati for Storbritannien, men danske aktører havde erfaret, at Danmark skulle kæm­ pe for sine ønsker; også når man forhandlede med venner. Omvendt havde Storbritannien måttet konstatere, at Danmark, uanset hvor meget man end betragtede dette land som ’én af vennerne’, havde vist sig villig til at benytte barske metoder i forhandlingerne om flygtningene og tysklandsbrigaden. Betragtet i sammenhæng med tiltagende problemer i det dansk-britiske forhold (især handelsforhandlingerne) og den voksende modsætning mellem Øst og Vest kunne man tro, at Danmark i de sidste par år af 1940’erne bevæ­ gede sig væk fra den nordisk-britiske orientering i udenrigspolitikken til for­ del for en orientering mod USA. Dette er i al fald et fremtrædende synspunkt i dele af den eksisterende forskning.37Jeg deler ikke det synspunkt, men er af den opfattelse, at Storbritannien i de følgende år - også efter 1947, 1948 og 1949 - vedblev at være Danmarks tætteste, ikke-nordiske partner i interna­ tional politik. Før jeg knytter et par kommentarer til det synspunkt, vil jeg nedenfor vise, hvordan Danmark gennem 1947 og 1948 i realiteten blev en del af de vestlige landes forsvarsplanlægning, skønt Danmark fortsat forfæg­ tede neutraliteten. Og jeg vil vise, hvordan flygtningespørgsmålet, der fortsat var meget nærværende i Danmark, endnu en gang blev indraget i overvejel­ serne.