StrengeTider_1943-49

Forhaling ogforhandling 163 hvilken danske officerer skulle uddannes i Storbritannien.30 Forhandlingerne gik nu næsten i stå. Et lavpunkt indtraf i september 1946, da briterne sigtede mod at genåbne de træge forhandlinger. Ved den lejlighed præsenterede danske embedsmænd den britiske administration for et krav om, at Danmark udelukkende var vil­ lig til at sende tropper syd for grænsen, såfremt Storbritannien gav tilsagn om at få hjemsendt de tyske flygtninge. Ja, faktisk lod man fra dansk side briterne forstå, at Danmark end ikke var indstillet på at sende en delegation til Lon­ don for at drøfte problemstillingen, med mindre Storbritannien var imøde­ kommende over for det danske krav. Den danske regering havde strammet politikken, der nu var blevet en quid-pro-quo-politik.31 Den nye danske politik var en følge af to forhold: For det første havde Danmark gennem mere end ét år gjort en betydelig indsats for at få hjem­ sendt flygtningene. Men forgæves. Hverken Storbritannien eller de øvrige besættelsesmagter havde vist sig villige til at imødekomme danske ønsker om at få løst det danske problem, som landet ikke havde mulighed for at løse alene. Flygtningespørgsmålet var et reelt problem, og nu satte man fra dansk side trum f på. For det andet kan den skærpede danske politik i spørgsmålet ses som et resultat af, at Danmark var indstillet på at sende tropper syd for grænsen, men at Venstreregeringen sigtede mod at tage sig så dyrt betalt her­ for som muligt. Hvordan man end anskuer regeringens politik, så virkede den. I sidste halvdel af oktober måned 1946 svarede Foreign Office , at Storbritannien ville gøre sit bedste for at hjælpe Danmark af med flygtningene.32 Danske beslut­ ningstagere antog derfor, at problemet var løst. Men prisen havde været høj: Det dansk-britiske forhold var blevet anstrengt. Og så var der lige dette med soldaterne, men de ville som nævnt formentlig være blevet sendt af sted alli­ gevel. Efter at have modtaget det britiske svar, sendte Danmark i november 1946 en forhandlingsdelegation til London.33 Under de efterfølgende for­ handlinger blev der udfærdiget et udkast til en aftale. Ifølge dette skulle Dan­ mark sende et kontingent bestående af 4.000 soldater til den britiske besæt­ telseszone. Desuden skulle Danmark leje - ikke købe - britiske våben til 20 pct. af deres anskaffelsespris. Hvis Danmark ønskede at købe våbnene, efter at opgaverne i Tyskland var løst, kunne Danmark købe våbnene til deres på det tidspunkt nedskrevne værdi fratrukket den leje, der allerede var betalt. Såfremt der ikke blev truffet andre aftaler, kunne Danmark hjemkalde solda­ terne efter to år.34 De to landes regeringer undertegnede aftalen den 22. april 1947. Fem dage senere blev den offentliggjort. Hovedparten af de danske tropper blev sendt til Tyskland i juni måned 1947.