StrengeTider_1943-49

Kastrupfortet

149 lemmer, hvoraf de fem var mødre og otte søskende i alderen tre til sytten år, søgtes derefter overflyttet til den strenge straffelejr Pilhuse i Jylland. Det har ikke været muligt at få verificeret om denne kollektive straffeforanstaltning blev ført ud i livet. I maj 1947 blev sagen om drengen, der havde fået et knippelslag i hove­ det, igen rejst. Det var en af de tyske emigranter (som var en flittig angiver af tyske flygtninge), der i et brev til politiregistreringen, oplyste, at ifølge angi­ velser fra en navngiven tysk flygtning i Kløvermarkslejren, skulle en 16-årig dreng have fået kraniebrud, da en af Oberleutnant T.’s hjælpere havde tilføjet ham et slag med en tyk knippel.7- Drengen formodedes død, da han heref­ ter var forsvundet. Men den lakoniske påtegning i politiafdelingens journal to måneder senere oplyser blot, at den formodede gerningsmand er udrejst til Tyskland på netop den dato, hvor anmeldelsen til politiregistreringen ind­ løb. Kommunikationen mellem de danske myndigheder og børnenes pårø­ rende i Tyskland var stort set ikke til stede. De enkelte spor, der er i arkiverne på sådanne forbindelser, peger entydigt i retning af, at de danske myndighe­ der ikke opfattede det som deres ansvar. Således skrev en far fra Tyskland i februar 1947, at han ikke kunne forstå, at han ikke havde fået brev fra sine tre børn på Kastrupfortet siden slutningen af december 1946.76 Det tog næsten en måned for lejrledelsen i Kløvermarken, hvor det centrale flygtningekarto­ tek på det tidspunkt befandt sig, at skrive et brev til forældrene i Delmenhorst ved Bremen, hvori de oplyste, at danskerne i slutningen af januar 1947 havde afleveret børnene på et børnehjem i Traben-Trarbach 500 km syd for foræl­ drenes hjem. Lejrledelsen anbefalede derfor forældrene snarest at sætte sig i forbindelse med det pågældende børnehjem for at få et vide, hvor børnene nu var. En fortvivlet mor, bosiddende i Elmshorn ved Hamborg, skrev i februar 1947 til lejrledelsen på Kastrupfortet, at hun ikke kunne forstå, at et brev til hendes 13-årige søn på Kastrupfortet, sendt den 14. januar, var kommet retur den 23. januar. Det tog også her næsten en måned for lejrledelsen at besvare brevet og, akkurat som i det ovennævnte tilfælde, var drengen blevet afleveret på et børnehjem i Traben-Trarbach. Sammenfatning Kastrupfortet fungerede som en “stat i staten”. Hvad der foregik inde bag voldgraven, blandede de danske myndigheder sig sjældent i, så længe det ikke involverede danske interesser. Der var således tilsyneladende ingen, der for alvor greb ind, selv om der i efteråret 1945 var mange indicier på, at den da­ værende tyske lejrleder og hans hjælpere mishandlede de større børn. Da lejr