StrengeTider_1943-49

K irsten Lyllo ff

148

fektueret, har det ikke været muligt at opklare. Kastrupfortet nød så stor bevågenhed hos Luftværnschefen i Storkøben­ havn, at han her tillod ting, der ellers var strengt forbudt: F.eks. at private svenskere fik adgang til lejren, og senere også fik tilladelse til at sende tøjpak- ker til navngivne børn, som de havde fattet særlig sympati for. Hjemrejsen I januar 1947 blev børnene fra Kastrupfortet sendt retur til Tyskland. Børne­ ne blev 23. januar 1947 sendt til den franske zone, skønt 39 af børnene havde forældre, der boede i den engelske zone.72 187 børn var forældreløse. Der var 29 voksne ledsagere med børnene og 45 andre voksne fra Kastrupfortet, som ønskede udrejse til den franske zone. Tilbage i Danmark blev 44 børn, som havde en søskende indlagt på lazaret og derfor afventede, at hele søskende­ flokken kunne rejse samlet. De blev overflyttet til Kløvermarken. Syv børn, der var anbragt på Kastrupfortet pga. moderens sygehusophold og 10 børn i alderen 16-18 år, som var for gamle til at være omfattet af aftalen med fransk- mændene om hjemrejse, blev ligeledes tilbage i Danmark. Den danske lejrleder Helga Jessen ledsagede børnene på turen, da hun nærede håb om i Tyskland evt. at kunne få ansættelse med pasning af børne­ ne.73 Det lykkedes dog ikke. Blandt tidligere tyske flygtninge har der senere været kritik af disse togtransporter, idet de angiveligt skulle være foregået i uopvarmede togvogne med dødsfald blandt børnene til følge. Noget sådant synes ikke at have fundet sted ved hjemsendelsen af børnene fra Kastrupfor­ tet. Ifølge Helga Jessens egne oplysninger var det ganske vist en kold tur, men da børnene havde alt deres tøj på - i mange lag - stod de strabadserne fint igennem. Muligvis har børnene også nået at få den ovennævnte ekstra tøj ration, idet Statens civile Luftværn, netop med henblik på transporten til den franske zone, havde givet tilsagn om at ville fremskaffe tøjet. Efter Kastrupfortets nedlæggelse Efter at Kastrupfortet var rømmet blev der som vanligt sat et arbejdshold af tyske flygtninge i gang med at rydde op og rengøre området.74 Blandt opryd­ ningsholdet var fem store drenge i alderen 15 til 17 år. Under oprydningen øvede de med spader hærværk mod telefonomstillingsbordet, og foranstal­ tede et bål af elektriske ledninger og andet fra omstillingsbordet. Som grund for hærværket angav de, “at de ikke havde haft det godt nok i Danmark”. Den drakoniske straf, som tildeltes dem af luftværnschefen i Storkøben­ havn, bestod i overflytning til særlejren på Nordre Dragørvej, der fungerede som strafifelejr for Storkøbenhavn. De fem misdædere med 15 familiemed