StormenPaaKøbenhavn_1659

Kanoner paa Voldene, ifølge Dahlberg) og en Garnison, der kun talte 400 Ryttere og et Par Kompagnier Fodfolk. Dette havde Dahlberg selv erfaret ved et 4 Dages Besøg i København umiddelbart før. Han kom direkte derfra. Og hans to svenske H jælpere opholdt sig endnu derinde, for­ klædt som Herskabstjenere. De var i Virkeligheden Inge­ niørofficerer, og deres Opgave var at tegne fuldstændige Kort over Fæstningen. Dahlberg selv vilde ogsaa gerne have kunnet gaa rundt forklædt og ukendt, men han var blevet genkendt og hans Besøg anmeldt til Ulrik Christian Gyldenløve og Livregimentets Chef, Oberst Frederik Ahlefeldt. De to danske Officerer, der kendte Dahlberg godt, havde opsøgt ham med det samme og fastholdt ham med en saa paagaaende Gæstfrihed, at der ikke var levnet ham mange Timer til Korttegning og Udforskning. De fulgte ham helt til Dørs ved Afrejsen og drak de sidste Bægre med ham langt uden for Byen i en Landevejskro. Men hvad Dahlberg iøvrigt havde rapporteret til sin Konge var yderst opmuntrende. Efter Dahlbergs Mening skulde man bare gaa lige paa. Efter at have afholdt Mønstring lod Carl Gustaf sin Hær gaa i Bivuak bag Valby Bakke og tage fat paa den vante Vis med Proviantering paa Gaardene i Omegnen. Selv holdt han Raad med sine Generaler. Der opstod udpræget Uenighed i dette Krigsraad. En ældre Oberstløjtnant, Johan Hausern, blev sendt frem mod København med et Opklaringskommando, og i den almindelige Forvirring lykkedes det ham med to Led ­ sagere at komme helt op paa Volden uden at blive opdaget. Det var selvfølgelig paa Fæstningens svageste Stykke, helt ude mellem Østerport og Stranden. Han var blevet vældig opmuntret af det Syn, der mødte ham; og da han vendte tilbage til Svenskehærens Hovedkvarter, havde han en Skitse til en Angrebsplan færdig: Han forlangte 2 Tusinde Mand stillet til Disposition straks og garanterede til Gengæld at kunne overlevere København i Carl Gustavs Hænder samme Aften. Wrangel skulde sætte et Skinangreb ind imod Vesterport med 2 Tusinde Mand. 84

,