StormenPaaKøbenhavn_1659

Kongen takkede nu Alle, og Forsamlingen var til Ende. Med denne Dag begyndte et nyt Afsnit i Danmarks Hi­ storie. Thi fra dette Øieblik af begyndte Adelens Magt ikke alene at rokkes, men at vakle, indtil den tilsidst al­ deles kuldkastedes, og een kraftig Villie traadte istedetfor en Mængde herskesyge Adelsmænds, til Landets Vel. Kon­ gen følte det ogsaa, thi fra denne Stund paalagde han Intet uden Stændernes Villie og Samtykke. Han opkaldte maa- nedligt, ja, endog oftere, Stænderne paa sit Slot, saa at han med Sandhed kan benævnes Danmarks første Folkekonge. Men Folket saa ogsaa sin Konge med Glæde og udbrød: »Gud har et synderligt Øie paa sin Salvede«. Enhver myndig Mand ansaaes for stemmeberettiget, og Stændernes Deputerede bevilgede intet, førend de havde raadført sig derom med deres Vælgere. Det var et absolut Demokrati, dog var det forbausende enigt med Konge­ magten, Folkets og Kongens Villie var eet. Den følgende Dag, den 10. August, udstedtes tvende aabne Kongebreve. Det hedder i det Første: »Da Tapperhed og Mandighed bør belønnes, saa love Vi herved, at Alle og Enhver, som forholder sig mandig og tapper, og i disse farefulde Tider udøver nogen man­ dig Daad, skal adles, Andre til Exempel. Ligeledes at alle vornede Soldater, som forholde sig kække, skulle være frie, ligesom Nordmændene skænkes Gaarde i deres Hjem«. I det Andet, der er underskrevet saavel af Kongen, som af de i Kjøbenhavn tilstedeværende Rigsraader, loves der Staden vigtige Privilegier. Kjøbenhavn skulde nemlig være en Stapelstad med Privilegier til Handelens Fremme; en fri Rigens Stad med Stemme paa Rigsdagen. Kjøben­ havns Indvaanere skulde være berettigede til (hvad de tidligere ikke maatte) at kjøbe Jordegods med samme Rettigheder som Adlen paa dens Godser. De og deres Børn skulde have Adgang til Embeder og Værdigheder liig med Adelen. Stadens Magistrat skulde være berettiget til paa Borgerstandens Vegne at foredrage Kongen selv et­ hvert Andragende. Her er det i sin Ordlyd: