StormenPaaKøbenhavn_1659

sig i Folket utryg over for Adelen, som jo efterhaanden kun repræsenterede priviligeret Besiddelse af Rigdom, slet ikke Lærdom, Dygtighed og Opofrelse for Landets Vel, som Reformationstidens Adel havde gjort det. Saa at sige Halvdelen af Danmarks Jo rd ejedes af de faa Adels­ slægter, der dengang eksisterede, og ved Forleninger trak de yderligere den største Del af Indtægterne fra Kronens Jordegods til sig. Dog var det kun relativt, de var rige. Utrolig Pengeknaphed herskede rundt om paa mange store Borge i de Tider. Men de brovtede med , hvad de havde, og de, der kunde overkomme det, holdt stadig fast paa deres københavnske Gaarde. Først senere skulde det gaa op for de adelige Rigsraader, at de bag de lukkede By ­ porte kunde fanges som i en Fælde. Foreløbig lod alle sig rive med i den store Følelse af Fællesskab, Begejstring og Trods imod Fjenden. Alarmtrommerne gik og Trompeterne gjaldede i Byens Gader; den 9. August kaldtes Borgerne sammen. Kongen lod indkalde til Møde paa Slottet; et veritabelt Folkemøde skulde træ ffe Beslutningen. Rigshofmesteren Jochum Gersdorff talte til Forsamlingen paa Kongens og Rigsraa- dets Vegne, fremlagde hvordan man nu var bragt i den Situation, at man kun havde Valget mellem at »forsvare sig som Mænd eller omkommes«. Der maatte nu handles i Samdrægtighed, og intet maatte spares, som kunde tjene til Landets Frelse. Mødets Forløb beskrives her efter to af de gamle Referater: »Efter Tilsigelse mødte Magistraten med de bedste Bor­ gere, Geistligheden og Professorerne i en Sa l paa Kjøben­ havns Slot. Et saadant Statsraad har vist aldrig før eller siden været holdt. Hele den danske Stat var saa at sige dengang indesluttet i det lille Rum, som omgaves af K jø ­ benhavns Volde, og fra Rigsraaderne af indtil Haand- værksmanden kunde enhver i dette Møde give sin Stemme. Dørene til Salen stod aabne; enhver som vilde, kunde gaa ind, det var en højtidelig Folkeforsamling. Hans Nansen, Stadens første og ældste Borgmester, en født Flensborger, 60 Aar gammel, en vidt berejst og udmærket Kjøbmand, 66

i