StormenPaaKøbenhavn_1659

svensksindet og havde ingen Bønder sendt til Skoven, saa at Prindsenskjold red uantastet igennem den. Han vilde være blevet underrettet om de Sammensvornes Plan, at dræbe ham, hvis Præsten Tresløv havde faaet Opfor­ dringen til at stille de tolv Bønder, forinden han havde begivet sig paa Vej til Rønne, thi Præsten vilde gerne have et fedt Embede, hvilket han troede vilde tilfalde ham, naar de andre Præster, som aabenbare Deltagere i Opstanden, afsattes. Men hans forræderske Adfærd var til Held for Bornholmernes Sag, thi var Prindsenskjold blevet dræbt ved højlys Dag, saa vilde vist hans Soldater have hævnet hans Død, som allerede sagt, ved Mord og Brand. Da de Sammensvorne saaledes i Hasle var gaaet Glip af at nedlægge ham, begav Niels Gummeløs, Jens Kofod og et Par andre sig straks paa Vej til Rønne. Da de kom til Skuleskov, blev de ikke lidt forbitrede, da de erfarede, at Landshøvdingen var redet uhindret igennem den. I største Hast forsatte de Vejen til Rønne tilligemed to Bøn­ der, de havde truffet paa. Prindsenskjold var imidlertid kommet til Rønne, hvor han red til Byens ældste Borgmester, Peder Lauridsen, i hvis Stald han satte sin Hest. Han traadte derpaa ind til Borgmesteren og satte sig bagved et stort Stenbord med en massiv Egefod. Han irettesatte denne for den oprør­ ske Aand, der herskede i Byen, thi Indbyggerne havde saa godt som erklæret sig for Danmark og vilde ikke læn­ gere betale Skatter til Sverrig. Han gjorde Borgmeste­ ren opmærksom paa, at slig Opsætsighed blot vilde med­ føre Byens Ødelæggelse, da han agtede at indlægge en stærk Garnison i Byen, der skulde inddrive de resterende Skatter, naar ikke Borgmesteren forinden, med Hensyn til den Behandling Byen vilde blive underkastet, indbetalte Restancerne uden Ophold. Borgmesteren var en kæk Mand, og derfor svarede han Prindsenskjold rent ud, at Borgerne hverken kunde eller vilde udrede de utaalelige Skatter og Paalæg, som der nu afpressedes dem, og hvortil de intet havde kendt, da Lan­ 217