StormenPaaKøbenhavn_1659

Svenske, at de ikke havde adlyd Hauserens og Wrangels Raad, og ikke givet Kiøbenhavn saa lang Tiid og Respit at beskanze og bebygge sig; da kunde man af alle Om­ stændighederne forfare, at de Svenske var resolveret til at sætte Ild paa Byen. Derfor lod Svensken giøre alle de Kugler gloende, som hand skiød med, og der til med lod giøre stor Omkostning paa Granater, Fyrmørsere og Fyr- Kugler, som aldrig tilforn meentes at være seet i Dan­ mark, og sparede intet paa Mestere, Konstnere og Vove­ halse, som sig for den Svenske Konge angave, til at bringe Byen i Brand; Thi Svensken ved sit Liv ikke vilde have den Spot, Byen skulde ikke blevet hannem til Deel, enten øde eller afbrendt. Da saae vi ret idel Mirakel af GUD, til at bevare denne Bye fra Ulykke. Det kand ikke nægtes, her skeede jo Skade, men baade vi selv saa, og Fienden skulde have forsvoeret, der disse Kugler i stor Mængde ved Nat og Dag idelig tillige med Granater og Fyrkugler indkastedes, at der skeede større Skade. Og umueligt havde det været andet, dersom GUD ikke selv skinbarlig havde giort Ilden lædskelig, og disse gloende Kugler uskadelig, uden nogen Effect, der jo havde skeed større Ulykke: At end Svensken selv førde det hen til nogle særdeles Per­ soner, at skulle vide den Konst, at dæmpe og slukke Ild og Brand, eftersom hand saae og fornam sig over samme sin Fyrverpen slet beskæmmet, for hand ikke kunde naae og fornemme sin Villie. Dagbogsblade Selv om nogle af disse Notater, som Hiørring har affattet i Dagbogsform og tydeligt nok redigeret færdig i 1660, umiddelbart foran Udgivelsen af »Leierskranz«, gentager noget af det, der allerede er fortalt paa anden Maade, saa er hans Iagttagelse dog saa egenartet og hans Fortælle- maade saa fuld af Glød, at dette Uddrag af hans Dagbog bør læses og bevares for Efterverdenen paa mere tilgæn­ gelig Maade end hidtil: 136