StormenPaaKøbenhavn_1659

Tænk hvor visse de vare paa Prammens hastige og saare Ruin og Undergang: Den første Dag de skulle fyre og skyde af Vartoes Vold paa Prammen, kom Ordre fra Kongen af Sverrig, de skulde ikke fyre før de fra hannem fik Bud, fordi hand selv vilde see sin Lyst, hvor den og de Folk derpaa kunde tumles: Derpaa begyndte de ikke strax tidlig om Morgenen at skyde: Saa det var deres Meening, som de aabenbar sagde ud med Ordene, at Pram­ men ikke skulde staa for slige deres Stykker to Salver. Ligesom Kongen og de høye Officerer ikke skulde faa at see hvor den blev af, om de skiød for tiilig. Og gik Kon­ gen selv paa de Banker uden for gammel Varto med andre Generals-Personer og Førster, hvor Vartoes Hyrde-Drenge holdt nogle af deres Heste. Hvad tænke vi GUD gav dem for Haanhed, der de saae Prammen saa holde det ud, og endda blev liggende, da de maatte vige. I got Folk, som da var paa samme Pram, saae GUDs underlige Beskiermelse imod all Menneskelig Forhaab- ning: Ikke havde Svensken tænkt en Mand af eder skulde faa bleven frelst, det første hand begyndte maaske end ikke nogen af Eminentzie udi Kiøbenhavn, der saae, hvor I blev tracteret, som forstod sig paa, hvad det var saa at ligge for Skud, som et vist Maal for Fienden, havde tænkt enten nogen Mand eller noget af Prammen skulde ble­ ven salveret, forglemmer ikke at tale om hvad GUD giorde der. Vi som med vore Øyen saae, hvorledes der blev skien- ket i til eder, havde ikke tænkt, at Fienden paa eder skulde have indlagt sig saadan Spot, og I skulde undkommet med saadan Ære, kongel. Majestæt, som eder og Prammen havde udredet, til største Reputatz. Det er GUD alene, som bør Ære og Tak. Nu vilde Svensken, der de havde bragt det til Ende med Cronborg, for Alvor giøre det til Ende med Kiøben­ havn, derfor ankom høye Officerer her til Varto, at be­ sigte Kiøbenhavns Fortification, da de saae, hvorledes de Beleyrede havde bebygt og forskantzet sig, og de fornam, at vi var resolveret til Modvern, og havde vores Vold og Udverk i Stand, som vi vilde have den.Da fortrød det de 135