StormenPaaKøbenhavn_1659

kom hannem for Ørne, som et Middel GUD vilde bruge, der skulle giøre hannem hans første Tog disputeerligt, at han skulle have noget at ventilere og pynse paa, indtil Gud fik foreenet alle Byens Indbyggeres Aande, og lade saa den indtagne Skræk falde fra deres Hierter, og opret­ tede dem til Mandelighed. Forfarenhed udviser det, at det er saaledes med det Modgiængelige, som skeer hastigt, at det giver Frygt og Skrækken, end og for dem, som have nok Mod og Mands Hierte: Men naar man derudi lidet bliver øvet, saa kommer man til at recolligere sig, og Frygt og Skrækken sætter og sagter sig med Tiden. Saa gik det med Kiøbenhavn. Saadan hastig uformodende Indfald kunde ikke andet, end have givet vel de stærkeste og mægtigste Skrækken: Thi der man tænkte paa Mod-Værge, saae man ikke Volde og Graver, ikke Batterier man kunde have nogen Sikker­ hed inden fore, men var ligesom vores bare Legemer skulle baade være Værn og Værge. Stykkerne man skulle bruge paa Volden, laae endnu ureede i Tøy-Huuset, mange foruden Lader og Hjul. Der vi skulle mod saadan en mæg­ tig bevæbnet og udrusted Fiende giøre Modstand, skulle vi paa en Tid baade værge os, og søge efter det vi skulle værge os med, og tillige med en Haand bygge paa vores Volde, og med en anden passe paa Fienden. Saa det er ikke troeligt, man have hørt nogen Stad i ald Verden, der torde med slig Tilredelse, Værn og Guarnison, mod saadan en mægtig, klog og stærk Fiende anfange en Beleyring. Om man end ti Gange havde ventet sig Succurs anden Sted fra, som ikke kunde komme snart samme Tiid. Det kunde alt have været giort med os, førend vi kunde faaet Bud efter Succurs, havde Gud ikke af Naade afværget det. Herpaa vil jeg alleene fremsætte tvende Beviiser paa GUDs mærkeligs Gierninger, som jeg selv saae med mine egne Øyne, og hørde med mine Øren af troværdige got Folk, og end af Svenskens egen Mund: Som det er og aabenbare af Breve fra Svensken til Sverrig, som af vores Folk blev optagen. Der Svensken den 11. Augusti 1658 kom for Kiøbenhavn, havde de mange skiønne Heste, som 123