StormenPaaKøbenhavn_1659

umueligt, at de udi Kiøbenhavn haver tænkt paa nogen Krig eller Fejde, og at de kunde ikke andet end være forskrækket, efterdi der var ingen Fetallie.« Thi en Part af de Rigeste vidste sig ikke for deres Huus forsikret med 14 Dages Fetallie, at det var som et Mirakel at sige af, at de torde tale om nogen Modværge, efter slig ringe Forraad, ja er ald Verden til Forundring, at de af ringe, ja som ingen Forraad havde, torde begynde Beleyringen, ja hvor­ ledes de kunde holde det ud, nu saa nær to ganske Aar omkring. Saa kunde og aldrig Svensken ramme en belejligere Tiid og sig meere til Fordeel, at belegge Kiøbenhavn. Nu vidste han vi ventede Fetallie, Brænde-Veed, Skuder fra Island, Ferrøe, Norrig, Jylland og andre Stæder, hvormed vi os til Vinteren skulle forsyne. Dennem hindrede Svensken. Nu stod Kornet paa Marken for vore Øyne, hvoraf vi hentede god Nødtørft til 011 og Brød. Det skar Svensken os af, saa- som hand vilde, vi skulle slet svelte til Døde. Men GUD vilde det ikke saa. Og paa det vi fra Danzig eller andre Steder skulle intet faae, lagde han sin stærke Svenske Skibs-Flode her uden for Byen paa Strømmen, at hindre os ald Tilførsel. Men overalt da var det hannem det allerbeleyligste, og som den fornemste Fordeel, at betage os med. Her var paa den eene Side af Byen nogle nyeligen begyndte og ufor- færdigede Volde og Graver, mangestæds tørre og mesten- deel ikke Vand udi dennem over en Mands Knæ, mangen- stæds ingen Bryst-Værk, og hvor der var Bryst-Værk, var de ikke saa høye, som de skulle værge for Beenene, ingen Batterier, ikke en Storm-Pæl, og ey heller Pallisater, saa dersom GUD ikke sønderlig havde holdet Svensken til­ bage, og hindret hannem hans Løb, Forsæt og Fart, maatte hand ved den ene Side af Byen med alt sit Rytterie over Volde og Graver riddet, og paa den anden Side med Sol­ dater og Fodfolk lettelig have bestormet og opstiget den første Nat eller Dag de ankom, og ikke troelig nogen skulle knysted imod hannem, om hand saaledes vilde faret i en Hast, og ikke for længe raadført og bespurt sig: Hvoraf det

122