StormenPaaKøbenhavn_1659
at modtage Pardon og blev dræbt. En svensk Major faldt ligeledes. I en lukket Skanse indesluttedes en Oberstløjt nant, fire Kaptajner, 11 Løjtnanter og Fændriker med 450 Underofficerer og Menige og overgav sig paa General Schacks Opfordring. Kun et halvt Hundrede af de svenske Soldater naaede tilbage. Resten blev liggende paa Val pladsen. I Løbet af de to Timer, de danske Tropper holdt Stillin gen, lykkedes det dem at ødelægge alle Værker og Løbe grave, fornagle Kanonerne eller skubbe dem i Vandet. 6 Kanoner — en med den tyske Kejser Ferdinand d. III’s Navnetræk — bragte de med sig ind i Byen som Krigs bytte. Selvfølgelig bragte denne voldsomme Kamp ogsaa Tab blandt de Danske. Beretningerne noterer 35 Døde og 79 Saarede. Af Officerer faldt en Kaptajn, blandt de Saarede var 3 Obertsløjtnanter (blandt dem Niels Rosenkrantz), og Studenterne, der deltog med stor Tapperhed i Kampen, havde en Saaret; Haandværkssvendene, der her for første Gang aftvang de militære Deltagere Beundring, havde 2 Saarede. Resten fordeltes paa de regulære Tropper. Mange af de Saarede var stærkt medtagne af Forbrændinger og havde svære Saar i Ansigtet. Det saas tydeligt, at det var en ganske ualmindelig haard og forbitret Kamp, de kom fra. Af den meget korte Omtale, dette betydningsfulde og tappert gennemførte Udfald faar i Præsten Hiørrings sam tidige Beretning (se efterfølgende »Den ældste Beretning« under Dagbogsblade), vil man se, at »da blev mangen statelig Kiøllert og Kiortel, af Fløyl og foret med Floss soldt af vores Soldater, fra Svenskens Krop afdragen.« * Man maa sige, at den danske Overkommando ikke hvi lede længe paa de vundne Laurbær. Generaludfaldet vakte naturligvis Glæde og nyt Kampmod i København — selv om det ogsaa bragte Krigens Gru ind til Beskuelse
109
Made with FlippingBook