StormenPaaKøbenhavn_1659

Kommando af Konstabler, kommanderet af Oberstløjtnant Wilken og Artillerimajor Abraham Buchwitz. Det var kun Fodfolket, der skulde benytte Lønporten ved Vesterport. Rytteriet skulde overraskende og med bred Front bryde ud fra Bastionen ved Farvergade langs Vejen mod Dronningens Have. Udfaldet blev gennemført med den største Voldsomhed. Fortroppen for højre Fløj kommanderedes af Oberstløjt­ nant Rosenkrantz, og den var sammensat af Livkompagniet og Rosenkrantz’ eget Kompagni, rekrutteret hovedsagelig af Nordmænd og Skaaninger, som havde kæmpet under hans Kommando i Skaane Aaret forud, forstærket med Gønger af Svend Poulsens Dragonkompagni og Gønger, der var kommet ind til København efter Nakskovs Erob­ ring af de Svenske. Denne Fortrop aabnede Kampen ved lynhurtigt at naa ind paa Livet af Svenskerne, overraske dem, medens de endnu stod med Skovl og Spade i Hæn­ derne nede i Gravene, og hugge dem ned med Haand- vaaben. De var nemlig til dette Udfald bevæbnet med »Piker« og Morgenstjerner, Køller og korte Sværd. Denne Bevæbning skyldtes ikke Mangel paa Bøsser (der var Skydevaaben nok i København), men udelukkende prak­ tiske Hensyn. Rosenkrantz selv kastede sig ud i Haand- gemænget i Løbegraven og nedlagde straks to svenske Officerer. Skønt han fik flere Saar i Armen og en Del Tænder slaaet ud, afvæbnede han dog efter hidsig Kamp en tredie Officer, der naaede at give ham en vældig Skramme ned over Ansigtet. Alligevel fortsatte han, ind­ til han segnede bevidstløs om i Mudderet — paa Grund af Blodtab og Anstrengelse. Han kom først til sig selv igen, da hans Gønger bar ham ind til Byen igen paa deres Skuldre. Det var smaalandske Brigader og den tyske Brigade, der den Dag var paa Arbejde i Løbegravene under Oberst Schmidts’ Kommando. Oberst Svante Banér kommande­ rede i hele Stillingen over en Styrke paa Tusinde Under- oficerer og Menige, 28 Fændriker og Løjtnanter, 14 Kap­ tajner, 2 Majorer og 2 Oberstløjtnanter. Banér nægtede

108