StoreForventninger_1700

96 Veter Henningsen onde og ildesindede mennesker kunne finde på at spekulere i fattige og trængende medborgeres nød?46 At modviljen så for en stor dels ved­ kommende skyldtes, atmenigmand ganske enkeltikke kendte ellerforstod handelens natur, var en anden snak. Som en handelsvenlig skribent forklarede ijanuar 1800, såvar det urimeligtatanklage en købmand for at være umoralsk, blot fordi han opkøbte korn iudlandet, opmagasinerede det iKøbenhavn og senere reeksporterede det tiludlandet. Kornet havde aldrigværet bestemt for danske munde og købmanden stjalintet fra sine medborgere: »Men skulle handelsmanden se sigudsat for atsættes iklasse med ågerkarle eller for at anses som blodsuger, fordi han udfører igen den rug, som han selv havde indført, hvo ville da have det ringeste med kornhandel atgøre?47«.Det kan der jovære noget om. M o ra lsk -økonom iske fo ransta ltn inge r Det var ellers ikke fordi myndighederne ikke forsøgte at gøre noget ved handelsfolkets påståede griskhed. Ikke alene fastsatte man, som tidlig­ ere nævnt, priserne på de mest basale fødevarer, man oprettede også offentlige korn- og brændemagasiner, der ikrisetider skulle sælge ud tilde fattige for ’rimelige’priser, dvs. priser under markedsprisen. I så hårdt et klima som det danske, hørte brændsel uundgåeligt tilen af livets højeste fornødenheder, og købmændene drev,som med altandet, også ublu opkøb og prangen med brændsel. I 1709 skred kongen ligefrem ind og beordrede Admiralitetet tilathave opsyn med indkommende skibe, der førte brænde i lasten, for »det er kongen foredraget«, som det hedder, »at en del af indvånerne, særdeles af dem ved den nye havn [købmændene iNyhavn], skal opkøbe store partier af brændeved, når skibe dermed tilstaden kom­ me, og den siden tilforprang udhøkre, de andre af indbyggerne, som der­ tilkunne trænge, tilmærkelig betryk og skade«.48 I 1740 oprettedes der på kongens foranledning et offentligt brænde­ magasin ved tømmerpladserne ved Toldboden.49Også kornmagasiner op­ rettedes der, ligesom der blev givet påbud tilbagerne o m at holde store kornforråd, så man kunne undgå mangelsituationer.50 I 1789 anlagdes endelig en såkaldt stående ellerbestandig provideringskommission, der fik tilopgave atsikre,atderaltidvartilstrækkeligtmed fødevareribyen. 11784 var det blevet bestemt, atMagistraten skulle tilvejebringe en oversigt over byens behov fortilførselaf korn og hvert efterårindsamle oplysninger o m byens folketal,o m antalletaf heste og andre kreaturer, o m tilstedeværende kornforrådhos bagerne,bryggerne,brændevinsbrænderne,vognmændene, hyrekuskene, grossererne osv. Tillige skulle Magistraten sørge for, at hør