StoreForventninger_1700

Egennytten og detfcelles bedste

95

høstår kunne der være sparsomt med korn på markedet ellerkornpriserne kunne være høje, og det gav næring tilspekulationer o m at der måtte stå griske købmænd bag. En sådan simation opstod f.eks. iKøbenhavn i1740. Vinteren havde været den hårdeste siden 1708/09 og selvom høsten i1739 havde været god, gav det alligevel problemer: På grund af den hårde østenvind var fragtskibene nemlig blevet forhindret iat anløbe hovedstaden, og byens råd - ’De 32 mænd’- frygtede dyrtid. Man havde ellers sat sin lid tilfor­ årets komme, men mod forventning udeblev korntilførslerne. De 32 mænd var af den opfattelse, at kornet i mellemtiden enten var blevet afskibettiludlandet ellervarblevet opkøbt af fremmede kommissionærer, hvorved »Danmark, som naturen har destineret til at være en kornlade for både Norge og andre, snarlig kan komme selv til at mangle«. Og byens magistrat gav dem ret. Det var også Magistraten bekendt, at både danske og udenlandske opkøbere havde opkøbt store lagre af dansk korn. Magistraten foreslog derfor et forbud mod kornudførsel. I modsat fald risikerede man, at der ville blive mangel på brødkorn og deraf følgende »utåleligpris«på markedet.42 1 1782 blev det decideret forbudt byens handelsmænd atopkøbe korn og andre madvarer på byens torve med oplagringog videresalg forøje,idet de varer, som blev sattilsalgpå torvene, »er og bør alene være for menige indvånere og deres huses fornødenhed«.43 Men lige meget hjalp det. Gentagne gange måtte regeringen indskærpe, at loven skulle overholdes og opkøberne holde sigvæk fra torvepladserne. I 1792 blev det sagt lige ud, atalleanordninger tiltrods, såhavde flereaf Københavns handelsfolk opkøbt kornvarer på torvene, »hvilke de have oplagt og omsider alle eller for en del udført, hvorover den større mængde af indvånere besværer sig og formener, atårsagen tilvisse sorter korns temmelig høje pris,på denne tid,er at søge isligtopkøb og udførsel«.44 Det uundgåelige resultatet af sådanne spekulationer (virkelige eller ej) var, at købmændene i deres profitjagt »berøvede« deres landsmænd korn tilen ’rimelig’eller ’retfærdig’pris. Det kunne igen føre tiloptøjer blandt de sultne horder, der måske med vold ville forsøge at standse købmændenes udskibninger eller som måske endda ville gribe til at plyndre byernes kornmagasiner, som det skete iandre lande. Det måtte med almagt undgås, forvar der noget, der kunne fåbyens sociale elitertil atryste iknæbukserne, såvar det frygten for pøbeloptøjer.45 Det var især kornkøbmændene, som var udsat for ikke alene be­ folkningens, men også myndighedernes, foragt, for hvem andre end