StoreForventninger_1700

Vinterens hårde hjerte vel mene — at det ganske enkelt er unødvendigt at tvinge folk tilatgive via skatter og påbud, når de hellere end gerne giver af etgodt hjerte. Så sandt — så sandt — men ofte kunne der være langt fra tanke tilhandling — fra overbevisning tilpraksis — og det led de fattige under. Selv iden nye store fattigvæsensplan, der søsattes hen over som­ meren 1799, gik man som noget selvfølgeligt ud fra, at der ville være rigeligt med frivillige donationer til at opretholde det reformerede og irealiteten umådeligt dyre fattigvæsen. I planens § 174 hed det således optimistisk, atman ikke tvivlede på, »at stadens indvånere, enhver efter sin evne, bidrager tilat afhjælpe al sand nød, og derved at afværge al virkeligaarsag tilbetleri .«83 Det skulleikke overraskende vise sig,atman her gjorde regning uden vært. Ganske vistgav mange københavnere af etgodt hjerte, men der var trods alten grænse for,hvor meget man var istand tilatgive, uden selv atblive bragt tiltiggerstaven.