StoreForventninger_1700

Sune Christian Pedersen

1 4 6

Anklagen fra Bendix Jørgensen gik på, at Erlund indtil flere gange i 1715 havde benyttet sin stilling som fungerende feltpostmester til i lejren i Stralsund at bryde og afkopiere kongens breve. Selv da der opstod mis­ tanke og indløb klager om, at kongens breve kom frem i beskadiget stand, fortsatte Erlund, idet han blot svarede, at man herefter skulle lade alle kongens breve sende »under hans kuvert«, dvs indlagt i Erlunds egne forseglede kuverter, så det ikke kunne spores, at brevene var til eller fra kongen. I øvrigt en hel almindelig praksis i internationalt diplomati. Erlund skulle nok sikre dem mod åbning. Undersøgelser blev der ifølge Jørgensen intet af fra Erlunds side, »såsom han selv var skyldig derudi «.10 Bendix havde imidlertid efter eget udsagn selv skaffet beviser for Erlunds ulovlige brevåbning ved en manøvre, der ikke lod hans mester meget efter. Bendix beretter, hvordan han og Erlund sad ved et bord, da Erlund fik kongens brev, der skulle sendes af sted med posten. Erlund be­ gyndte at pille ved brevet, sendte så Bendix ud, men kaldte ham ind igen senere. Bendix kunne på tværs af bordet se, at hans herre var begyndt at kopiere kongens brev. Ved en anden lejlighed, da Erlund havde nået at kopiere de første par linjer af et af kongens breve, blev postspionen kaldt til hoffet. Han tog konvolutten med sig og bad Bendix om at kopiere brevet færdigt, i det han pålagde ham »med en forfærdelig ed at være tro og tavs«. Den snu postskriver gjorde nu kopien færdig, men for at sikre sig kopien med Erlunds håndskrift, skrev han en ny kopi, som han gav sin herre. Den første kopi havde han spildt blæk ud over og derfor revet i stykker, løj han. For en sikkerheds skyld havde han skrevet et tredje brev, som han havde hældt blæk ud over og revet i småstykker. Kopien, der beviste, at Erlund egenhændigt havde spioneret mod kongen, gemte Bendix i en dobbelt konvolut, som han først overlod til en kammerat i lejren, men hentede den igen næste morgen af bare nervøsitet. På resten af rejsen gemte Bendix kopien på brystet, indtil han kom hjem til København. Her, i den øverste skuffe i Bendix’ skrivebord, lå brevet, indtil Erlund beslaglagde det sammen med postskriverens øvrige papirer .11 Væk var altså beviset —tilbage var en undren over, hvorfor Erlund havde ladet sin postskrivers bopæl ransage. I kommissionens papirer ligger to breve til Erlund fra indsatte i slutteriet , der advarer ham mod den forestående anklage. Navnlig en indsat baron von Recke kunne meddele meget detaljeret om Jørgensens trick med brevet i Stralsund, herunder at Jørgensen havde revet et af Erlunds andre breve i en million stykker og meget affekteret vist det til Erlund for at narre denne til at tro, at han frygtede sin herres vrede over sin klodsethed. Bendix Jørgensen havde