SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920
1820-1830 Disse Sparekassers store Gavnlighed lader sig ikke bringe i Tal; thi det er ikke blot den opsparede Formue her kan være Tale om. De Penge, der saaledes sparedes, vilde, det kan man antage, været anvendt til Overdaadighed, 0111 ikke til at befordre Udsvævelser, og saaledes have Sparekasserne indvirket ikke blot paa Velstanden, men ogsaa paa Sædeligheden .«*) Efter dernæst at have meddelt, hvorledes Forholdene i Sparekas sen har udviklet sig, hvorved han holder sig meget nær til Spare kassens Brev af 12. Januar, udtaler han: »Endskjøndt jeg finder mig fuldkommen overtydet om, at en indgribende Forandring med den kjøbenhavnske Sparekasse er, eller dog om nogle faa Aar vil blive nødvendig, saafremt man ikke vil lade hele Indretningen opløse sig selv, noget som vist ikke bør skee, maa jeg dog bekjende, at jeg ikke med mindre ingen anden Udvei gives, kan tilraade, at denne ifølge sin Natur saa aldeles pri vate Indretning, erklæres for kongelig og som saadan underlægges Statsgjælds-Directionen.« Han fremsætter derefter den Formening, at Sparekassen bør vedblive at være privat eller dog »i alt Fald kun sættes under en af nogle Medlemmer af de forskjellige oeconomiske Collegier sam mensat kongelig Bestyrelse, omtrent saaledes som Tilfældet er med den almindelige Enkekasse, hvormed Sparekassen synes at have meget tilfælles«. Og sluttelig andrager han derfor paa, »at en Com- mittee maatte allernaadigst anordnes, for at tage under Overveielse og nedlægge allerunderdanigst Forslag om, hvorledes den tor Kjø- benhavn og Omegn oprettede Sparekasse, saafremt ellers ikke dens planmæssige Forskrifter lade sig modificere saavidt, at Indretnin*) Denne fordelagtige og sikkert fuldstændig rigtige Mening om Sparekassernes indirekte Virkninger skulde dog ikke faa Lov at staa uimodsagt. En Indsender, som dog vistnok maa have faaet en altfor stor Splint i Øjet af det »Dævelens« Spejl, som H. C. Andersen fortæller om i »Snedronningen«, og som derfor havde set sig ond baade paa Sparekassen og Tjenestepigerne, skriver nemlig nogle Aar senere i »Politivennen«: »De fleste, der indskyde Smaasummer, er nemlig Tjenestefolk, og hvorfra haves vel disse Penge, naar man betænker, at den existerende Luxus ikke levner de fleste Tjenestefolk Synderligt. Men om man nu ser dem strømme til Sparekassen, her at indsætte saakaldte »besparede Penge» i samme, kan man letteligen begribe, at flere af de indsatte Penge er erhvervede paa ulovlig Maade. Man kjender jo nok til de Be dragerier og Snyderier af Tjenestefolk, hvilke af denne K lasse Personer nu ansees for aldeles lovmæssige: f. Ex. at tage paa Kurven og mange Slags Nytaar; dog —gjæl- der ei alt dette andet end at bedrage Herskabet. Man har jo Exempler paa, at Flere reent ud bestjæle deres Herskaber for strax at gjøre Indskud i Sparekassen, der sa a ledes virkelig leder til, at slette Tjenestefolks Antal tiltager.« Anf. St. 15. Aug. 1840. 58
Made with FlippingBook