SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1820-1830 10. Febr. 1870 om de Forhandlinger, der under den nedenfor om­ talte Kommission blev førte om Sagen, at de »førtes med en vis Heftighed mellem Gollin og Bech«. Og dette synes meget forstaae- ligt. Thi selv om Bech tilfulde baade forstod og vurderede Collins ledende Motiv: Hensynet til de fattige Sparere, saa maatte det for ham, Kassens egentlige Stifter, for hvem dette Hensyn jo ikke kunde være fremmed, komme til at staa saaledes, at Overdragelsen af Sparekassen til en kongelig Bestyrelse, o: Bestyrelse af Mænd, der havde paataget sig Arbejdet som en Pligt, var det samme som en Opgivelse af alt det, man nu i det meste af 10 Aar havde været enige om at anse for det bedste netop for de fattige Sparere. Heller ikke kunde han have glemt, hvad man i sin Tid havde gjort gældende mod at tilbyde Magistraten Bestyrelsen af Kassen, nemlig, at det kunde befrygtes, at saa »kunde denne i Tidens Længde mueligen beslutte dens og dennes Fonds Foreening med andre communale Instituter, hvorved Øiemedet og de velgjørende Virkninger lette- ligen kunde forfeiles« (se ovenfor Side 24), saa lidt som han kunde have glemt Argumentationen mod at søge kongelig Garanti for Kas­ sen: at den mindre Iver, man kunde tiltænke en befalet Bestyrelse, og Frygten for befalede Omsætninger af Kapitalerne let kunde ned­ bryde Tilliden til Kassen (se Noten til Side 25). Denne Argumenta­ tion havde han rimeligvis selv været Mester for; og han fører den da ogsaa paany i Marken. Men —foreløbig havde han altsaa Vinden imod sig og maatte bøje sig. Om Sagens videre Forløb giver de Kassen af E. Collin overladte Dokumenter os Underretning. Et af disse Dokumenter er en Afskrift af en af Gehejme-, Stats- og Finansminister Møsting d. 30. Jan. 1829 til Kongen indgivet »aller­ underdanigst Forestilling«, der indledes saaledes: »Iblandt de flere almeennyttige Indretninger og Foranstaltnin­ ger, som Danmark i de sidste forløbne Aar ikke blot er bleven be­ riget med, men som endog have faaet en Udvidelse, andre Stater ikke kunne rose sig af, høre unegtelig ogsaa de nu paa mange Steder i Biget indførte Sparekasser. — Det var Sparekassen for Kjøbenhavn og dens Omegn, hvormed der begyndtes*), og denne har fremkaldt mange lignende i Rigets forskjellige Provindser. *) Finansministeren maa her have glemt Sparekasserne paa Holsteinboig og i Odense, se ovenfor S. 15 tf. 8 57