SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1820-1830 Hvad der til Slutningen anføres om, enten at antage en Kasserer eller flere Meddirecteurer, derom forbeholder ogsaa jeg mig, i den Overbevisning, at den eenige Interesse for Tingen, der hidtil har ka- racteriseret vor Administration, ikke vil forlade den, nærmere at fremsætte min Mening, naar først Hovedsagen er bragt i det Reene. For at bidrage hertil, s t em m e r j e g fo r , at vi b l i v e s t a a e n d e ved den f a t t e d e D i r e c t i o n s - B e s l u t n i n g , at n e d sæ t t e R e n ­ ten til 372 7o.« Af de øvrige Direktionsmedlemmers Indlæg i denne Diskussion skal kortelig anføres: R o t h e vil ikke have nogen ny Revision, ejheller nogen Kasserer, da det er Directionens personlige Incassation, der avler den Tillid, Kassen nyder. Efter en Bemærkning om, at Rentenedsættelsen skulde gaa til 3 °/o, ikke blot til 372, gentager han sit Votum for denne. M y n s t e r : Rentenedsættelsen vil ganske vist være det Middel, der øver den klækkeligste Virkning med Hensyn til at formindske Indskudene, men den vil kun virke midlertidig, og den er et ube­ hageligt Middel. Derfor synes det ønskeligt, »at Sparekassen gik over til et offentligt Institut under kongelig Garantie«. De nuværen­ de Medlemmer vil næppe længe kunne vedblive at besørge Forret­ ningerne, og andre vil næppe være at finde. P. M ø l l e r skriver: »Jeg er kommen paa den Tanke, at Aarsagen, hvorfor Spare-Kassen benyttes saa meget, maaskee ikke er saa me­ get de 4 p. Ct., den giver, som den Lethed, hvormed enhver kan faa sine Penge ud igien.« Han foreslaar, at Indskud over en vis Størrelse kun udbetales i Terminerne og efter 3 Maaneders foregaaende Op­ sigelse og ønsker hermed forbunden direkte Udlaan mod Pant, »hvorved den vistnok grundede Anke mod Spare-Kassen hæve­ des, at en stor Masse Penge unddrages fra den nyttige Cirkulation. Spare-Kassen paa Møen følger denne Regel, og det gaaer saavidt jeg veed godt«. Nogen Udtalelse fra Schåffer ses ikke at foreligge. Sandsynligvis har han dog senere udtalt sig imod Collins Forslag, saaledes at der har været et Flertal imod det. Collin er i al Fald bleven ked af Kampen og foretager atter et ekstraordinært Skridt: Udtrædelse af Direktionen, idet han den 8. Oktober tilskriver sine Kolleger saa­ ledes: »De til mig indkomne vota i Anledning af mit Forslag af 20. Sept. d. A. fremsendes, tilligemed Forslaget, herved. 54