SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1820-1830

fornødent, mundtligen at fremsætte. Kun bemærker jeg den for­ melle Vanskelighed, at jeg ikke indseer, hvorledes Overgangen skulde kunne iværksættes. Blot støttet paa Directions-Authoritet at fremkalde en saadan Hovedforandring i, eller rettere Ophævelse af, den tosidede Contract, som Vedtægterne constituere mellem den nærværende, efter samme bestaaende, Bestyrelse og Interessen­ terne, dertil maatte jeg ansee os aldeles uberettigede og, for mit Vedkommende, protestere derimod. At Interessenternes Ret blev ubeskaaret til at udtræde af Kassen, kan jeg ikke ansee tilstrækkeligt til at hjemle en saadan Handling, da sligt ikke siger videre, end at deres uomtvistelige Eiendomsret over deres Penge ikke betoges dem. —Jeg vilde derfor ansee det nødvendigt, forud at indhente In­ teressenternes Samtykke til Forandringen; men naar man ogsaa vil see bort fra Vanskeligheden ved at erhverve dette, kunde det dog ikkun skee efter en foregaaende offentlig, være sig skriftlig eller mundtlig Meddelelse af Regjeringens, p a a o f f i c i e l Vei e rh v e r ­ v ed e Tilsagn om at ville overtage Institutet. —Men kunde Direc- tionen sømmeligen anholde om et s a a d a n t Tilsagn, hvor det var mueligt, at Tilbuddet ikke modtoges? — Hr. Etatsraaden befrygter, at Rentenedsættelsen vilde skade Spare- Kassens Credit. Dette kan jeg ingenlunde antage. Jeg har aldrig hørt, at en Debitors Credit er svækket derved, at han, under Tilbud prompte at udbetale sin fulde Gjæld, satte sin Creditor mindre for- deelagtige Vilkaar, men vel ved en modsat Fremgangsmaade. — Naar Etatsraaden omtaler det uforskyldte Tab, som de tilbage­ blivende Interessentere vilde lide, da behøver jeg, efter hvad der mundtligen er i vore Samlinger udførlig nok omhandlet, ikkun at vise hen til vort Instituts Navn: Sp a re -Ka s se . —Det heri antydede Hovedformaal vilde uforstyrret fremdeles opnaaes. Saavidt mig be- kjendt }Mer ingen Sparekasse i Hertugdømmerne, Tyskland eller Engelland mere end 31/2 °/o Renter. I sidstnævnte Land er man fra 4 % gaaet ned til denne Størrelse. Den Betænkelighed, som kunde opstaae, umiddelbart for Stats- gjelds-Directionen og altsaa middelbart for os, ved de forventede betydeligere Udbetalinger vilde forsvinde naar vi, som der er yttret, kunde mod Depositum af vore kongelige Obligationer erholde Laan i Repræsentativer i Banken. Desuden troer jeg ikke, at Udbetalin­ gerne ville opløbe til nogen betydeligere Sum end den, vi selv øn­ sker at skilles ved. — 53