SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

1820-1830

dog afslaas, da »Modtagelsen er udenfor Sparekassens Formaal« o. s. v.; saa man vil ogsaa heraf se, at Sparekassen virkelig er trængt fra alle Sider og ligefrem maa værge sig mod den altfor velvillige Modtagelse, den har faaet. At værge sig paa de nævnte Maader var derfor for saa vidt ganske naturligt; men —det var ingenlunde tilstrækkeligt. Der trænges da ogsaa snart til langt kraftigere Forholdsregler, og atter melder Ren­ tenedsættelsen sig som Hjælpemiddel. Det var Bech, der nu er avan­ ceret til Justitsraad, som fremsætter Forslaget om den, og som der­ med indledede den første —og største —Brydning indenfor Direk­ tionen. Dermed forholder det sig saaledes: Den 9. Marts 1825 henstiller Bech »til nærmere Overveielse og Afgjørelse ved næste Directionssamling«, »om man ikke for at bort­ fjerne de Interessentere, der søge Sparekassen som beqvemt For­ rentningssted, burde nedsætte Rentefoden til 3% Procent, hvorved flere end denne ene Fordeel vilde opnaaes, og da ingen Frygt kunde haves for det skadelige Indtryk, som en ordentlig motiveret Be- kjendtgjørelse herom, vilde gjøre paa de egentlige Sparekasse- gjester«. Og efter at Forespørgslen har cirkuleret mellem Direktø­ rerne, vedtages det i Mødet d. 26. April 1825, »at Afgjørelsen burde udsættes indtil næste Directions-Forsamling eller indtil en tvingende Nødvendighed maatte fremkalde en tidligere Forhandling. —Med Hensyn til det ved denne Ledighed opkastede Spørgsmaal om M a x im um fo r I n d s k u d s S t ø r r e l s e —et Spørgsmaal som iøvrigt sjxsselsatte Direktionen lige op til Slutningen af Aarhundredet —ved- ' toges, at dette beroede paa den jourhavende Directeurs Kjendelse, og at Forbud mod større Indskud tilkjendegives ved en Streg i Contrabogen.« Næste Direktionsmøde i Marts 1826 afholdtes imidlertid, uden at de forhaandenværende Vanskeligheder bringes paa Bane; og heller ikke ved Mødet i Maj 1827 ses de at være forhandlede. Tvertimod indeholder endnu det i Marts 1827 offentliggjorte Regnskab for 1825—26 —saa vel som forøvrigt alle de foregaaende og flere efter­ følgende Regnskaber —en Udtalelse som denne: »At den langt over- veiende Deel heraf (o: af den Bente, som Kassen i Aarets Løb har tillagt Indskyderne) . . . er bleven henstaaende i Sparekassen, viser, at denne mere afbenyttes, efter dens Øiemed, som nyttigt Gjemme- sted for opsparede Smaasummer, end som Forrentningssted for Ca- pitaler, hvilket end mere fremlyser deraf, at hver af 5460 Interes-

48