SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

18M--1850 som Kommissionærer tilbyder »at modtage og at aflevere til Spare­ kassen de Penge, som især Haandværkere og Arbeidsmænd maatte ønske indsatte, men hvorfra de afholdes eller i det Mindste møde Vanskelighed paa Grund af den Tidsspilde, som er forbunden med directe at henvende sig til Sparekassens Contoir paa de ordinaire Expeditionsdage«. Og de ønsker nu Direktionens Udtalelse om, »hvorvidt denne Foranstaltning maatte ansees for hensigtsmæssig og gavnlig«. Man vil ikke kunne paastaa, at det Svar, denne Forespørgsel fik, var synderlig imødekommende, eller, at den Haandsrækning, der her tilbødes, blev synderlig venligt modtagen. Efter at Sagen havde cirkuleret mellem Direktionens Medlemmer, blev disse nemlig enige om, »at Sparekassen ikke kunde indlade sig paa et saadant Commissionairvæsen eller at burde tillade, at bemeldte Herrer of- fentliggjøre noget, hvorved Sparekassen i mindste Maade indblan­ des eller sættes i Forbindelse med deres Forehavende«; og at der skulde svares dem i Overensstemmelse hermed, hvad der ogsaa sker ved to Skrivelser af 11. og 17. Dec. Uden Virkning blev Henvendelsen imidlertid ikke. Direktionen var nemlig fuldstændig paa det rene med —muligvis dog først bleven det ved Forslagsstillernes Skrivelse —, »at Freqventsen af de Expe- ditionssøgende ved Sparekassen var i en meget høi Grad tiltaget, og at Bestyrelsen burde være betænkt paa at lette Vedkommende Ad­ gangen«, hvorfor man ogsaa i førstnævnte Skrivelse meddeler, at det var besluttet »fra det nu indtrædende nye Regnskabsaars Be­ gyndelse at aabne Contoiret for Indskud og Udbetalinger om Løver­ dag Eftermiddag fra Kl. 7 til 9«. Det var jo den Tid, der passede »Haandværkere og Arbeidsmænd« bedst, ligesom det ogsaa var den, der mindst generede Direktionens egne Medlemmer, der hav­ de deres egentlige Gærning at passe om Dagen. At den gjorte Indrømmelse ikke var stor, kan jo nok paastaas; men at det betød endnu et Offer fra Direktionsmedlemmernes Side, tør jo ikke overses; og at Ofret ikke var saa ringe endda, naar Hen­ syn toges til disse Mænds rimeligvis stærkt optagne Tid, maa sik­ kert ogsaa indrømmes. I Mødet d. 9. December 1844 afhandledes forøvrigt en anden Sag, hvori Direktionens bekendte Velvilje overfor de arbejdende Klasser paaberaabtes. Den var rejst af Livrente- og Forsørgelses­ anstalten af 1842, der i Anledning af en paatænkt Udvidelse af 104