SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn_1820-1920

H AVDE Tid og Forhold lige siden Sparekassens Stiftelse hidtil baaret Rolighedens Præg, og havde Sparekassens Forhold til Publikum derfor i hele den foregaaende Tid ogsaa været roligt —i al Fald forholdsvis —, saa skulde den Tid, der nu oprinder, i adskil­ lige Henseender vise et andet og mere bevæget Fysiognomi. Vi nærmer os jo nu »det mærkværdige Aar« og hele den Tid, det var Indledningen til. Om de økonomiske Forhold udenfor Sparekassen og om Tilstan­ den i København er foreløbig intet særligt nyt at sige. Alt gik vel fremad, men endnu i et jævnt Tempo. Mere Bevægelse var der i de politiske Forhold; den landsfaderlige Enevælde var jo ophørt med Frederik den Sjette, og selve Enevældens Princip havde talrige og fremragende Modstandere, hvis Kamp jo snart skulde bære Frugt. Der var gærende Kræfter, men endnu ingen Skud. Som Helhed laa Livet endnu i det gamle Leje. Hvad Sparekassen angaar, havde den jo — ganske vist under et Pi’es fra oven —bøjet sig for Opinionen og indrettet sig som Laane- kasse. Og maaske mente den nu at skulle blive fri for de hyppige Klager. Men endnu var der jo et Punkt tilbage, som Publikum an­ kede over, og som det længe havde anket over. Det var den lovlig sparsomme Adgang til Sparekassen, den altfor lille Kontortid og den deraf følgende altfor langsomme Expedition. I det foregaaende er omtalt nogle af de Udslag, som Misfornøjelsen hermed gav sig. Og nu kommer nye »urolige Hoveder« frem med nye Forslag, som Direktionen tvinges til at tage Stilling til. De urolige Hoveder repræsenteres denne Gang dels paany ved en Militærperson, Løjtnant v. Jessen, dels ved to Teologer: Pastor Raffard og cand. theol. Boesen. De sender i Forening Sparekassen en Skrivelse af 21. Oktober 1844, hvori de meddeler, at de har i Sinde i de offentlige Tidender at indrykke en Meddelelse 0111 , at de 103