SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

15 dede derfor selvstændigt. Dette h a r formodentlig været en i al Fald medvirkende Grund til, at de fik selvstændige Forberedelsesmøder, hvor m an efter at have gennemgaaet Teksten blev sammen, saa at der kunde raadslaas om Ar­ bejdet. Disse Møder lededes efterhaanden af forskellige af Søndagsskolens mere udviklede Theologer, saaledes vist­ nok i 2 Vintre af senere Biskop Gabriel Koch. Hans ube­ stikkelige Sandhedskærlighed, Kundskaber, Alvor og dog ligefremme Jævnhed gav baade Indledningen og Samtalen

derefter rigt Indhold. Davæ­ rende Fuldmægtig C. Bangert var en Tid Medlem af Kredsen, som derved erfarede hans Evne til at lede i Bøn og hans hele friske, frejdige Indflydelse. Som før nævnt m aatte man prøve Vejen frem med de Unge. Det hændte f. Eks., at en dyg­ tig ung Theolog flere Gange havde talt til en Flok Drenge, uden at det rigtig vilde „falde ved dem “, som Jyderne siger; men saa kom der en Afbrydelse ved, at samme Mand skulde a f­ tjene sin Værnepligt og kom ind paa en Kaserne sammen med en

Kontorchef Conrad Bangert.

blandet Skare Ungdom, deriblandt vel ogsaa en Del, som fandt det hensigtsmæssigt at vise sig værre, end de maa- ske i Grunden var. Theologen var for god en Iagttager til ikke at drage Nytte af denne Oplevelse, og da han en Aften igen talte med Drengene i Bibelklassen, fulgte de ham med udelt Opmærksomhed, og p aa flere Ansigter kunde m an se, at hvad de fik, gik til Hjertet. Aftenens underholdende Del kunde ogsaa have sine Vanskeligheder; helst skulde det jo være noget, der bar fremad og opad. Som et P a r Eksempler kan nævnes: En Student fortalte en Aften sin Livsførelse. Født i et godt Smaakaarshjem , men p aa en afsides liggende Egn