SøndagsskoleArbejdet_1875-1925

112

over Hovedet, uden at de ret faar fat paa, hvad man har villet sige dem, og meget ofte vil den ligefrem kede og plage dem . Børnenes livlige N atur og T rang til selv at virke med anbefaler — ja nødvendiggør — det for Søndagsskolelæ­ re ren at forme det, h an vil bringe Børnene, som en Under­ visning i Spørgsmaal og Svar. Der er sagt: det er den ringeste Søndagsskolelærer, der blot docerer — holder Foredrag for Børnene; den bedre Søn­ dagsskolelærer retter Spørgsmaal til Børnene; men den bedste søger at fremkalde Spørgsmaal fra Børnene. Det er ogsaa en god Begel, der siger: fortæ l aldrig et Barn, hvad du kan faa Barnet til at fortælle dig. Lad Bør­ nene genfortælle dig Teksten Stykke for Stykke, og for at være sikker paa, at de fo rstaar den, stands saa af og til ved et vanskeligt Ord eller sjeldnere Begreb og spørg om Me­ ningen. Bet Spørgsmaalene i Almindelighed først til hele Klassen, a t alle kan tænke over det, og ingen skal mene, at Spørgs- m aalet ikke angaar ham , og udpeg saa, hvem der skal give Svaret. Lad alle efte r T u r faa Lejlighed til at svare, brems de mest ivrige, anspor og tilskynd de mere tilbageholdne, lad ingen blive forbigaaet. At forme et Spørgsmaal rigtigt er ikke saa lige en Sag. Spørgsmaal skal paa den ene Side være saa tydelige og klare, saa m an véd, hvad der spørges om. En ikke ubekendt Anekdote fra en Eksam en ved et Læ rersem inarium beretter, at Eksam inators Spørgsmaal til Kandidaten: „Hvorfor skal en Lærer først a f alt vogte sig?“ fik det vittige Svar tilbage: „For ubestem te Spørgsmaal, Hr. P rofessor.“ Og Spørgsmaa­ lene skal være til at svare paa. Man skal selvfølgelig ikke spørge et Barn om, hvad man paa Fo rhaand m aa være klar •over, at Barnet ikke kan svare paa. Saa m aa m an først • hjæ lpe det p aa Gled ved andre forudgaaende Spørgsmaal eller Meddelelser. Men paa den anden Side maa de heller ikke være saa ligefremme og oplagte, at de ikke sætter Barnets Tanke i 'Virksomhed, saa keder de blot eller fremkalder Abekatteri eller Affekterthed. Særlig de saakaldte „Ja- og Nej-Spørgs-