Snedkerbogen_2

Østifterne«. Den ledende personlighed her var sned­ kermester Ludvig Christensen, Slagelse, som med stor dygtighed byggede foreningen op. Flere og flere lokal­ foreninger sluttede sig til, og Centralforeningen havde, da den i 1898 indmeldte sig i »Dansk Arbejdsgiver­ forening«, 150 medlemmer. Gennem 22 år var Ludvig Christensen formand, og han afløstes af snedkermester Jens Nielsen, Næstved. I denne periode i 1912 lod snedkermestrene i Nordre Birk sig overføre til Kø­ benhavns Snedkerlaug, og i 1918 udmeldte fynboerne sig af østifternes centralforening og overførtes med lovligt varsel den 1. juli 1919 til den jydske central­ forening. En direkte årsag hertil var, at en sammenslutning mellem den jydske centralforening og østifternes cen­ tralforening var blevet forkastet af sidstnævnte for­ ening. I 1938 afgik Jens Nielsen som formand og blev efterfulgt af snedkermester Nelleman-Hempel, Hille­ rød. Han døde i december 1945 og snedkermester Ingv. Christoffersen blev i foråret 1946 valgt til for­ mand, en stilling som han bestred til sammenslutnin­ gen af de to centralforeninger i 1955, hvor han over­ tog posten som næstformand. Centralforeningen for Jylland. På samme måde som snedkermestrene på Sjælland og Fyn havde fået dannet deres organisation, lykkedes det også de jydske snedkermestre i 1894 at få dannet en centralorganisation for Jylland. Snedkermester Haslund, Hjørring, var her den der tog initiativet. Han var en handlekraftig mand, hvis mål var at skabe ensartede arbejdsforhold i alle jydske byer. Dette medførte idelige uoverensstemmelser, der ofte resul­ terede i strejker og lock-outer, snart i den ene by, snart i den anden. Som bekendt var den indirekte årsag til den store lock-out i 1899 nogle strejker blandt snedkerne i 7 jydske byer vedrørende timelønninger. Men foreningen fik ved denne lejlighed og i de føl­ gende år tilslutning fra flere og flere lokalforeninger og fra mange store enkeltvirksomheder, der dannedes gennem den begyndende mekanisering og industriali­ sering. I 1907 blev snedkermester Jens Jensen formand efter Haslund. Der oprettedes et kontor, hvorfra man ydede sine medlemmer støtte og hjælp i organisato­ riske spørgsmål som licitationsproblemer, forholdet til den opståede kooperation, grænsespørgsmål mel­ lem snedkere og tømrere og ikke mindst til forståel­ sen af priskurantproblemer. Dette arbejde organise­ redes af snedkermester J. P. Eskildsen, Århus, på en så ypperlig måde, at det danner grundlaget for arbej­

det den dag i dag. Jens Jensen efterfulgtes på for­ mandsposten for en kortere periode af snedkermester Magnus Petersen, Odense, og i 1939 blev snedker­ mester O. Strøjer, Odense, formand. På en dygtig og overlegen måde ledede O. Strøjer den stadig voksende centralforening, som optog stadig flere nye opgaver; ikke mindst fortjenstfuldt er Strøjers arbejde på den kulturelle front. Centralforeningen af Snedkermestre i Danmark. Tanken om en sammenslutning mellem central­ foreningerne var ikke af nyere dato. I 1910 fremsattes forslag herom af jyderne, men det forkastedes af østifterne. Det samme gentog sig i 1917-18, i 1930 og i 1947, da man atter ventilerede tanken. Da et kon­ kret forslag i 1948 blev forkastet med stor majoritet, mente mange, at tanken nu måtte være skrinlagt for længere tid. Men i 1954 nedsattes et udvalg fra hver af de to centralforeninger, for endnu en gang at søge spørgsmålet løst. Arbejdet resulterede i et forslag om dannelsen af en »Centralforening af Snedkermestre i Danmark«. Forslaget blev endelig vedtaget på ekstra­ ordinære generalforsamlinger på Nyborg strand i ok­ tober 1954 med overvældende majoritet. Centralforeningen blev ledet af et formandsskab indtil foråret 1955, da snedkermester N. Højberg Lar­ sen, Aabenraa, blev valgt til formand. Fællesforeningen af Danmarks Snedkermestre. Som det fremgår af det foranstående stod Dan­ marks snedkermestre ved nytår 1899 tilsluttet de 4 organisationer: »Bygningssnedker-« og »Møbelsned- kerafdelingen under Københavns Snedkerlaug«, »Cen­ tralforeningen af Snedkermestre i Østifterne« og »Den jydske Centralforening«. Man følte imidlertid, at det var en mangel ikke at have et lovfæstet samarbejde, og dette blev da også skabt gennem dannelsen af »Fællesforeningen af Danmarks Snedkermestre«, den 4. april 1899, og Kaspar Rostrup blev ganske naturligt foreningens første formand. Han efterfulgtes af Victor Henriksen (1908-1911), Jens Jensen (1911-1936), Magnus Jensen (1936-1939), O. Strøjer (1939-1955), medens den nuværende formand er N. Høyberg- Larsen. Årene op mod århundredskiftet var således stærkt præget af organisationsdannelser, i 1896 havde »Ar­ bejdsgiverforeningen af 1896« set dagens lys. Den blev i 1899 omdannet og udvidet til »Dansk Arbejds­ giver- og Mesterforening«, med entreprenør Niels Andersen som dens første formand, efterfulgt af sned­ kermester Kaspar Rostrup. »Arbejdsgiverforeningen«

873