Snedkerbogen_2

giver mulighed for lettest muligt arbejde ved den længst mulige skæretid for værktøjet. Hver opslibning repræsenterer dog en udgift, som man i det lange løb må regne med, såvel i form af unødigt tidsspilde som i form af for hurtigt opslidt værktøj. Eskilstuna-jernene leveres som standard med en fas, således at skæringsvinklen for høvljernenes vedkom­ mende er 24°, for stemmejern til møbelsnedkerbrug 20° og for stemmejern til grovere arbejde 27°. Disse vinkelstørrelser er middeltal og kan anvendes under sædvanlige forhold, men kan naturligvis under hensyn til materialet, og arbejdet varieres inden for visse grænser. - Dette at slibe et stykke værktøj er en foreteelse, der for de fleste snedkere forekommer mange gange om dagen; men ikke alle forstår til fulde betydningen af, at dette arbejde udføres på rette måde. Det er imidlertid en givet sag, at mange ærgrel­ ser ville kunne være sparet, og meget arbejde blive smukkere udført for i sidste instans at blive billigere for såvel mester som svend, såfremt slibningen altid var korrekt og omhyggeligt udført.

Fig.

1856. Træ, der er pudset med stumpt værktøj.

Fig. 1857. Velafpudset træ set gennem et mikroskop.

stadig holdes lige; slibes den rund, vil høvlen kun tage en smal spån på midten, og det høvlede arbejde bliver meget ujævnt. Ligeledes må selve jernets fas ikke sli­ bes rund, da skæringsvinklen derved bliver mere stump, og høvlen eller stemmejernet arbejder tungt og dårligt. Ved afstrygningen på sandstenen bør der ikke sli­ bes på jernets forside, da der så vil fremkomme sli­ beridser, som, hvis de ikke poleres bort, vil give små fine skår i æggen. Først ved den sidste fine polering af æggen på den meget fine sten slibes skiftevis på fasen og forsiden af jernet, og her er det vigtigt, at jernet ligger rigtigt til stenen, når den slibes på forsiden. Hvis det afrun­ des ud mod æggen, skærer det ikke, som det skal, og klappen (hvis det er høvljern) ligger dårligt til, så­ ledes at spånerne let vil arbejde sig op mellem denne og jernet. Og prøv at arbejde med et stemmejern, der er slebet således. Det har fuldstændigt mistet sit bid og vil »smutte« af træet. Det er vigtigt altid at sørge for, at det skærende værktøj har den rigtige skæringsvinkel, og der må her tages hensyn til, hvilket arbejde værktøjet skal udføre og til beskaffenheden af det materiale, der skal for­ arbejdes Som en almindelig regel gælder det, at jo hårdere materiale, der skal bearbejdes, og jo grovere arbejde der skal udføres, jo kortere fas må der være på jernene, og jo blødere materiale og lettere arbejde, desto længere fas. Reglen kan også anvendes om­ vendt, således at jo længere fas på jernet, des lettere arbejde, men også kortere skæretid for værktøjet. Man bør derfor søge at opnå den fas på jernet, der

Fig. 1858. Tysk bænkknægt til bagtangen.

Tre slags bøsningstrækkere. (Fig. 1859.) Nr. 1 lavet i en situation, hvor man ikke kunne låne sig frem, så blev den skruetrækker, man havde af klingestål til borsving, lavet om til bøsninger. Nr. 3 er lavet senere af 11 mm fodstål. Styretappen er skruet i med gevind, V 2 " dybt hul, og tapperne, som trækker bøsningen, er vinkelrette og passer i kær­ ven til bøsningen. Begge disse trækkere ødelægger ikke bøsningen. Nr. 2 lånte vi hos en kollega, den er lavet af 12 mm fodstål, efter sigende af en fagmand. Den har tre­ kantet hoved som vist på tegningen og falder jo let ud af borsvinget. Styretappen er kun drevet i, tap­ perne, som trækker bøsningen, er ikke vinkelrette,

855

5 4 *