Snedkerbogen_2

grumset og urent udseende i modsætning til det andet, der vil stå smukt og rent i farven og uden at rejse sig nævneværdigt. Betragter man nu disse to stykker træ gennem et kraftigt forstørrelsesglas, vil man rigtig kunne se, hvor knust og ødelagt træet bliver ved at bearbejdes med værktøj, der ikke er slebet rigtigt. Ser man på de to mikrofotografier af henholdsvis et af­ strøget og et ikke afstrøget jern, vil man ikke forbav- ses over dette resultat. Fig. 1853-1854. Som mikrofotografiet viser, består råæggen på det ikke afstrøgne jern af lutter fine spidser, der straks ved brugen af jernet vil bøjes eller knækkes af, og æggen efterlades ujævn og stump. Et jern i den tilstand kan absolut ikke skære, som det skal, men vil uvæger­ ligt trykke træet og efterlade den høvlede flade ru og ujævn og absolut uegnet til videre behandling. Formålet med afstrygningen er altså dette at fjerne råæggen, således at æggen bliver fuldstændig skarp og uden spor af spidser, der kan ødelægges og derefter ødelægge træet; først da er jernet virkelig egnet til sit brug. Ved afstrygningen må der slibes således, at æggen

Fig. 1853. Stemmejern, som er slebet på en fin sandsten, men uden afstrygning.

Fig. 1854. Samme jern afstrøget på en arkansassten. Forskellen ses tydeligt. 112 gange forstørret.

ved bliver råæggen betydelig mindre, hvad der letter den senere afstrygning af jernet, og man har bedre mulighed for at kontrollere, når æggen er lige og vinkelret. Efter slibningen på roterende smergel- eller sand­ sten bør jernene stryges meget omhyggeligt af på en fin sandsten og derefter på en endnu finere sten, f. eks. en blå skifersten eller den gule såkaldte »bel­ giske brok«. Det betaler sig at ofre tid og omhu på afstrygningen af sine jern, da det i sidste instans er dem, der giver jernet det rigtige »bid«, forudsat at den er rigtigt udført. Såfremt afstrygningen undlades, eller den udføres mangelfuldt, kan der naturligvis ved slibningen spares nogle få minutter; men dette er en meget urentabel form for sparsommelighed, da skæret herved meget hurtigt går af jernet, således at fornyet slibning må finde sted. Endvidere vil det arbejde, man udfører med et ikke afstrøget jern, være under al kritik. Prøv engang at pudse et stykke træ med en høvl, hvis jern er dårligt afstrøget, og puds et tilsvarende stykke med samme høvl, men når jernet er afstrøget, som det skal være. Stryg disse to stykker træ over med bejdse, og man vil se, at træet efter pudsning med førstnævnte jern vil rejse sig ganske forfærdeligt, og derfor få et

Stemmejern til lettere Arbejde.

Stemmejern til grovere Arbejde

Fire Eksempler paa forkert Slibning Hver for sig er de lige forkastelige .

Fig. 1855.

854