Snedkerbogen_2

Afmærkning af dyvlehuller.

Afmærkning af dyvlehuller er ingen sag, så længe de pågældende møbeldele kan prikkes efter samme skabelon, men når den ene part leveres boret på ma­ skine, kan det ofte volde vanskeligheder nok at få placeret pendanten med den ønskede nøjagtighed. Nu findes der et lille nemt apparat, der gør det mu­ ligt både hurtigt og sikkert at bestemme centrum til hul nummer to. Fig. 1803. Det består ganske enkelt i en lille afdrejet metal­ prop, lidt mindre i diameter end dyvlen, med frem­ springende krave og keglespids; brugsanvisning turde være overflødig.

Fig. 1804.

get at høvle til af. Eventuelle udklinkninger skæres efter en skabelon, og sådan har vi altid gjort! Men sæt nu, at skabets indre ser ud som her. Et mareridt af runde, retvinklede og skrå fremspring, hvor hylden overhovedet ikke kan anbringes, før den har sin endelige størrelse. I dette tilfælde gør man vel i at lave en model med små forskydelige klodser i hjørnerne. Den lægges ind på hver enkelt hyldes plads, rettes ind og løftes forsigtigt ud igen. Omrid­ sene mærkes af på hylden, og de manglende linier trækkes efter lineal. På denne måde er der ikke tale om nogen egentlig tilpasning; det hele er kun et spørgsmål om nøjagtig tilskæring. Fig. 1804. Udskæring for rør i plader. Det er jo ikke altid lige let at få det afskårne stykke træ bag rørene tæt, og meget ofte falder det ned, når man lægger pladen på. Det kan undgås ved den på fig. 1805 viste fremgangsmåde. Inden man borer hullerne, slår man to søm så langt ind, at de går gennem snitlinien, og derefter trækker man dem ud, skærer langs snittet med en stiksav med 2 mm snit og skråsnittene med en rygsav eller en almindelig sav, som ikke gerne må give mere end 1 mm snit, skubber klodsen ind og mærker af med den rørtykkelse, som nu skal bruges. Som vist på tegningen er rørprøverne skåret godt halvt igennem både fra side og ende og er nu let an­ vendelige til opmærkning af det overflødige træ, som nødvendigvis vil forekomme på det løse stykke på grund af savsnittet, derefter to nye søm i klodsen, og den er let at trykke til og falder ikke ned. Som vist i snittet på tegningen holder man den lange del af røret mod pladen, og den korte del går ud over den afskårne del; afmærkningen vil da blive som vist ved den punkterede linie. De indvendige mål er de gangbare benævnelser, og de underste er ud­ vendige mål. Samtlige fem størrelser er det, man sæd­ vanligvis kommer ud for af galvaniserede rør. 831

10 , 8 %

Hvis ikke isenkræmmeren har den - det har han nærmest ikke - kan ethvert mekanisk værksted frem­ stille den på ti minutter pr. stk. Også maskinsnedkerne kan med fordel anvende metoden. Skal der arbejdes med bor uden spids (lang­ hulsbor) markeres hullets begrænsninger ved, at man med en blyant ridser fire linier efter en klods, der drejes om en stift i midtpunktet. Tilskæring af hylder. Hylder er i reglen noget - lige-ud-ad-landevejen, som man beder yngste maskinsnedkerlærling om at skære til - med en millimeters overmål, så der er no-