Snedkerbogen_2

Det fremgår af billedet fra firmaets katalog og bil­ ledet af den ændrede høvl, at spånhullet er blevet ud­ videt foroven, samtidig er dybdestilleren lavet helt om, for at spånerne kan komme fri. Endvidere er skruen til forskæret flyttet ned mod sålen, hvorved vibrationen forsvinder, og skæret bliver nøjagtigt. Den nye dybdestiller blev lavet af 10 mm krydsfinér. Affasningshøvl til krydsfinérfyldinger. Til affasning af krydsfinérsfyldinger kan man med fordel anvende en skrubhøvl, i hvis sål der er lavet en not 10 X 10 mm. I jernet slibes en konisk slids, som vist i fig. 1772. Høvlen er anvendelig til krydsfinérer på 4, 6, 8 mm, den faser begge kanter på een gang.

Ved høvling af tværgående eller skrå noter anven­ des stativet ikke, men man kører efter en på arbejds­ stykket påspændt lineal, der jo blot kan være en al­ mindelig bræddestump. Høvlen leveres med 8 mm jern og stativ. Løse notjern til høvlen kan leveres i 4, 6, 8, 10 og 12 mm bredde. Falshøvl. I 1948 blev købt en falshøvl, der slugte spånerne og arbejdede dårligt. En ældre kollega udtrykte sin tvivl om muligheden for helbredelse, men i kraft af en god portion stædighed og tålmodighed, lykkedes det at få et godt stykke værktøj ud af den. Man skrev til firmaet og vedlagde tegninger af de forandringer, der var foretaget, ledsaget af en for­ klaring på skavankerne, men de reagerede først på brev nr. 2, og svaret gik ud på, at de først måtte lave en ny støbemodel til dybdestilleren, hvilket aldrig er blevet til noget. Fig. 1771.

A S n it A Fig. 1772. Til venstre: Snit af høvlstokken med not i sålen. Til højre: Et alm. skrubhøvljern, der er slebet en konisk slids op i.

Pudshøvlen spøger. Før Mekanicus fødsel må det have været et slæv at lave snedkerarbejde. Tænk, at skulle høvle hvert ene­ ste stykke træ på alle fire sider og i mange tilfælde desuden støde det i vinkel over enderne. Dette sidste foregik med pudshøvl, med klap, og med klappen tæt på! Jo, det var et slæv, og man fristes til at tro, at vore forgængere i arbejdet gik med skyklapper eller også manglede de mod til at bryde ud fra den gamle slidte skure. En stødhøvl ville være lavet på få timer, og et mere skråtliggende, enkelt jern skærer nu en­ gang bedre, når det gælder endetræ; det være sig fast og hårdt eller blødt og trevlet. Ruhbanken var såmænd ikke allerværst, den havde i det mindste et nogen­ lunde hensigtsmæssigt håndtag for højre hånd. De korte høvle var allesammen mere eller mindre fir- og skarpkantede. Der gik århundreder, før håndskå- neren dukkede frem. End ikke idealpudshøvlen af 1947 er forsynet med denne formildende omstændig­ hed, og selv med denne forbedring kan hånden aldrig

B Fig. 1771. A: Falshøvlen som værktøjsfirmaet sælger den. B: Den samme høvl forsynet med ny dybdeindstiller og med skruen til forskæret flyttet ned mod sålen. Spånhullet er betydeligt udvidet.

816