Snedkerbogen_2

Jernets stilling i stødhøvlen. Det er en kendt sag, at et stejlt jern skraber tungt i endetræ. De små fikse udenlandske jernhøvle arbej­ der med en vinkel på ca. 20°, men notabene - til æggens bagside; her er i virkeligheden en fælde, som hveranden snedker gladelig stepper lige lukt i. De 20° + æggens 25° giver ialt den almindelige høvls sædvanlige 45°. Den eneste fordel ved en sådan høvl med fladt liggende jern er den strømliniede facon, der gør den egnet til at bruges med een hånd, når man for eksempel støder dørindfatninger i de bare næver.

Fig. 1756.

en jernhøvl, og skæret holder sig længere end i en høvl, hvor jernet har almindelig rejsning.

Bugthøvl. Selv om bugthøvlen ikke anvendes i så stor ud­ strækning som tidligere, bruges den dog en del og sikkert mest af modelsnedkerne. En kollega, der har haft adskillige ærgrelser over aldrig at kunne finde skruetrækkeren, når bugthøvlen skulle slibes eller stil­ les om, har fundet en praktisk løsning på problemet. Han har loddet et stykke metal i kærven på skruen og er derved sparet for mange ulemper, bl. a. den at kær­ ven som regel bliver ødelagt efterhånden, og så hjæl­ per det jo ikke stort, at man kan finde sin skrue­ trækker. Fig. 1757.

sædvanlig fas

dobbeltfas

skrubning stødning Fig. 1758. A: Jernstødhøvl. B: Lille engelsk stødhøvl. C: Fremtids stødhøvl.

Til fyrretræ kunne en træhøvleblok gøre samme nytte; men til stødning af hårdt træ vil en 20° træflis understøtte høvljernet for lidt, og den høvlede flade bliver å la vaskebræt. Vil man endelig have den af træ, kan jernet lægges på 35° og slibes med bagfas, så er man sikker på den lettest mulige gang parret med en nogenlunde støt fugning. En lille jernhøvl af engelsk herkomst blev forbed­ ret mærkbart ved en omslibning af æggen, som vist på fig. 1758; samtidig opnåedes en mindre spalte end før, det blev endda nødvendigt at foretage en tilfiling

af hullets forkant.

Fig. 1757.

809