Snedkerbogen_2

ikke så let, dette er dog afhængig af hullets dybde. Til store huller og grovere arbejde bruges lochbeitel, disse er som regel tykkere end de er brede for at gøre dem stivere. Lochbeitel bruges til udstemning af taphuller i karme, indstemning af dørlåse - her kaldes lochbeitel for låsejern - o. s. v. Til optagning af spånerne i et låsehul bruges en »låserenser«. Indenfor snedkeriet benytter man også i en vis ud­ strækning de såkaldte billedskærerjern, som har navn efter udformning og anvendelse. De to væsentligste jern snedkerne bruger er hulkehlsjernet og det V-for- mede geissfussjern. Disse jern laves som regel med glatpoleret inderside, for at profilet kan være korrekt efter slibning, de slibes derfor udvendig. De kan dog også fås med indvendig fas, men er herved sværere at slibe.

Fig. 1590. Stemmejern med plastichæfte. Disse hæfter er me­ get holdbare - det stærkeste, der endnu har været fremme - de kan tåle, at man slår på dem både med knippel og med hammer, uden at flække. Når hæftet skal påsættes stemme­ jernet, opvarmes det til ca. 70°, og efter afkølingen sidder det fuldkommen fast. Aftagningen af hæftet foregår på samme måde ved opvarmning til 70°. (Det foregår nemmest i vand). (CFP).

Fig. 1591. Lochbeitel. Fabrikat E.A. Berg, Eskilstuna. Bredde Vs - 3/18 - 1/4 - 5/io - 3/8 - Vie - V 2 - 5/s - 3/4 tom. (CFP).

Fig. 1592. Låsejern. Dansk, smedet. Bredde 16 - 17 - 19 mm. (CFP).

Krydsmejsel. Til indstemning af skabshængsler til overfælsede døre bruges en krydsmejsel (hængselbeitel), som vist i fig. 1595, der er enkelt, og i fig. 1596-1597, der vi­ ser dobbelte krydsmejsler. Rigleøkse. Ved oprigling for skuffelåse er der sæd­ vanligvis ikke så megen plads, at et stemmejern kan bruges, og man må derfor bruge en rigleøkse, som vist i fig. 1598. Den har en skarp æg i hver ende, den ene æg går på langs af skaftet, til at hugge på tværs af fibrene med, og den anden går på tværs af skaftet og bruges til at hugge på langs af fibrene med. Bor. Det enkleste bor er platboret, som anvendes til at bore for med til skruer eller søm. Selve klingen er rund, og den nederste ende er tilspidset - kun fra 2 sider, således at der fremkommer en skarp æg, der kan overskære fibrene, den anden ende er forsynet med et hæfte. Under bor hører også ridsboret, af navn, dog ikke af gavn. Snedkeren bruger det ikke til at lave huller

Fig. 1589. Stemmejern, a: Korte, med facet. Bredde Vs - 1U - "V16 - 3/s - V 16 - V 2 - 5/s - 3/4 - Vs - 1 - 1VS - IV 4 - l 1/* to m . b: Lange, med facet. Bredde Vie - Vs - 3/ie - V 4 - 5/ie - 3/s - 7/ie - 1 /* - »/ 16 - s/s - 3/4 - Vs - 1 - lV s - IV 4 - l 3/s - IV 2 - F/s - 2 V 4 tom. c: Korte, med facet. Med poleret birketræ­ hefte med 2 ringe. Bredde Vs - 3/ie - V 4 - 5/ie - 3/s - Vie - V 2 - 5/s - 3/4 - Vs - 1 - lVs - IV 4 - IV 2 tom. d: Lange, med facet. Med poleret birketræhefte med 2 ringe. Bredde Vs —3/i6 - V4 - 5/ie - 3/8 _ Vie - V 2 - 5/s - 3/4 - Vs - 1 - lVs - IV 4 - f3/s - IV 2 tom. e: Korte, med facet. Med plastichefte. Bredde V 8 V 4 — V lO — 3/g — 1/2 — 3/s — 3/4 — 7/g — 1 _ p / s — 1 V 4 — I V 2 tom. f: Lange, med facet. Med plastichefte. Bredde Vs - 3/io - V 4 — 3/8 _ i / 2 _ 5/8 _ 3/4 _ 7/8 _ t _ 1 1 / 4 _ IV 2 tom. Alle fabrikat E. A. Berg, Eskilstuna. (CFP).

769