Snedkerbogen_2

1 mm. Den skærende kant fås ved at kanten files i ret vinkel mod ziehklingens sider, filingen foregår på langs ad ziehklingen. Derefter slibes kanterne på en slibesten, således at de er fuldkommen plane; man holder ziehklingen lidt skråt ved fremføringen over slibestenen, og herefter stryges begge kanter på strygestenen, således at de er helt glatte og blanke, graten der fremkommer på siderne stryges også væk. Til slut lægges ziehklingen f. eks. på siden af en rubank og med et ziehklingestål, der skal være fuldstændigt blankslebet, stryges nogle gange på fladen af ziehklingen og ud mod kanten alle fire steder, stålet holdes ganske lidt nedefter fra zieh­ klingen, således at fladen trykkes lidt ud over kan­ terne, derefter sættes »ziehklingen op«, ved at trække stålet på kanten og ind imod sig nogle få gange, der­ ved fremkommer en grat, som jo mere omhyggeligt slibningen er gjort, desto finere grat og skæreegenska­ ber får ziehklingen. Fig. 1585 viser oplægningen i de forskellige faser og fig. 1586 viser et ziehklingestål. Opsætning af ziehklinge til lakarbejde henvises til af­ snittet om »overfladebehandling«. Ziehklinge til buet arbejde kaldes » svanehals«. Ziehklingehøvlen anvendes en del til finere arbejde; selve ziehklingen er her slebet med en kort fas, som ellers behandles på samme måde som foranbeskrevet. Ziehklingejernet kan udskiftes med et tandhøvls­ jern, der er lavet til høvlen og bliver derved en ud­ mærket tandhøvl. Stilleskruen kan give jernet forskel­ lige vinkler, så man lige kan finde den vinkel, hvor jernet skærer bedst. Stemmejern. Stemmejern kan deles i to grupper, dels håndværk­ tøj, som er egnede til at drive ind i træet med et slag af en knippel eller lignende, og dels stikkeværktøj, som kun manøvreres med hænderne. Det kan dog ofte være vanskeligt at afgøre, om et stemmejern hører til den ene eller den anden kategori. Stemmejernene kan fås i bredder fra Vie" til 2 V 4 " og må varieres efter formålet. Da huggejernene udsættes for stort tryk på æggen ved knippelslagene, må de være forsynet med et bryst, for at skaftet ikke skal flække. Mange jern har en ring i begge ender af skaftet for at modvirke, at skaftet flækker. Til lettere arbejde kan man bruge en lille ægvinkel ca. 20°, men til grovere arbejde må fasen være kor­ tere og ægvinklen derfor større, f. eks. ca. 30°. Som almindelig regel kan anføres, at til stikke­ arbejde bruges lange stemmejern og til huggearbejde korte, da man bedre kan styre de korte og de bøjer

Vangehøvlen anvendes til afhøvling af siderne i no­ ter, bl. a. ved skydedøre, der strammer i bredden af noten.

Fig. 1585. A: Slebet. B: Trykket med ziehklingestål på fladen. C: Færdig opsat.

Ziehklingen er et med høvlen nærbeslægtet værktøj. Selv om den kun består af et stykke stål, er det af stor betydning for snedkeren, når det drejer sig om at pudse et arbejde glat. Selv den mest velslebne høvl efterlader ganske fine riller (skår) i arbejdsstykket, som dog først bliver synlige efter overfladebehandlingen. Til at fjerne disse (skår) anvendes ziehklingen. Dimensionerne på en ziehkling er ca. 150 X 75 X

Fig. 1586. Ziehklingestål, (trekantet). Fabrikat P.W. Brand. Længde uden hefte l i 1/» cm. (CFP).

Fig. 1587. Ziehklinge, (svanehals). Fabrikat »Sandviken«. Længde 140 mm. Bredde 85 mm. Tykkelse 0,7 mm. (CFP).

Fig. 1588. Ziehklingehøvl. Med stilleskrue for jern. Til finér- høvlen kan leveres løse jern samt tandhøvljern. Længde af høvl 6 l / i tom. Bredde af jern 3 tom. (CFP).

768