Snedkerbogen_2

naturligvis bedre temperatursvingninger end høvle af træ. Tandhøvlen anvendes til at lave fine riller på det arbejdsstykke som skal fineres, for at limen bedre skal holde, dette gælder dog kun, hvor man anvender de gamle læder- og benlime, ikke hvor der anvendes kunstharpikslime. Spånvinklen på tandhøvlen er kun 5 -10 °, jernet er derfor skrabende, ikke skærende. Jernet er riflet på spånsiden og ved slibning af fasen dannes tænder, som fremkalder rillerne i træet. Tandhøvlen har også gennem årene været brugt til at fjerne f. eks. fugepapir på fineret arbejde, dette er dog kun en hjælp for dem, der ikke har den rigtige pudshøvl. Stødhøvlen er i almindelighed helt udført i jern, og høvljernet er her lagt helt ned til ca. 20° fra sålen, men fasen på jernet er vendt opad i modsætning til andre høvle. Spånåbningen er på de fleste modeller indstillelig ved en skrue, som samtidig gør tjeneste som hånd­ tag i høvlens forreste ende. Stødhøvlen er især egnet til høvling af endetræ, stødning af gehringer m. m. Simshøvlen er bestemt til høvling indtil en op­ stående kant. For at gøre dette muligt går høvljernet helt ud til stokkens sider. Den kan fås både med og uden klap på jernet. Jernets og dermed hele høvlens bredde ligger fra ca. 15 mm til ca. 30 mm. Denne høvltype har ikke det sædvanlige spånhul, men spånerne må gå ud på siden. Indsætningen af jernet gøres fra undersiden, og på simshøvle med klap er den forreste del af sålen indstillelig. Spånåbningen indstilles selvfølgelig så lille som muligt. Til tilsimsning af døre eller rammer i karme bruges en kort næsesimshøvl for bedre at kunne komme ind i hjørnerne, se fig. 1565 og 1566. Simshøvle findes også helt i jern, hvor jernet er lagt så langt ned, at fasen er vendt opad, disse høvle er gode til hårdttræsarbejde, se fig. 1567. Til nedlægning af beslag findes forskellige simshøvle eller »nedlægningshøvle«. Høvlene bruges til nedlæg­ ning af hængsler, hjørnebånd, låsestolper og låseslut- blik o. s. v., se fig. 1568 og 1569, dybdeindstillingen foregår ved at slå jernet mere eller mindre uden for sålen. Falshøvlen anvendes til falsning af fyldinger, bræd­ der o. s. v. Jernet går kun på den ene side ud til sålens kant, og høvlen har såkaldt forskær, som ved falsning af tværtræ har til opgave at skære fibrene over. Den er desuden forsynet med et indstilleligt anslag, som begrænser høvlingen til en vis dybde. En styreliste på sålen begrænser falsens bredde. Grathøvlen ligner falshøvlen, der er dog ikke dybde­

læns i høvlen, således at jernet skærer med hele sin æg og ikke kun med den ene side. Ved disse stille- anordninger undgås helt brugen af hammer, og det gør derved finindstillingen nemmere. Disse høvle tåler

Fig. 1562. Tandhøvl. Rødbøg. Uden næse. Mellemgrov. Bredde af jern 51 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).

Fig. 1563. Stødhøvl. Sortlakeret med blanke sider. Med stille- skrue for jern. Stilbar spuns. Længde af høvl 6 ". Bredde af jern l 5 /s". (CFP).

Fig. 1564. Simshøvl. Luksusudførelse. Frugttræ og hvidbøg med pockenholtsål. Stilbar spuns. Med dobbelt jern. Bredde af jern 28 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).

Fig. 1565. Næsesimshøvl. Luksusudførelse. Frugttræ og hvid­ bøg med pockenholtsål. Forkromet jernnæse. Med enkelt jern. Bredde af jern 40 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).

764

Made with