Snedkerbogen_2

mm, og et smalt jern, sædvanligvis 33 mm, og mangler som regel klap, da der ikke behøves nogen finindstilling. Æggen er desuden bueformet for let­ tere at trænge ind i træet og tage de større ujævnheder bort. Spånåbningen er større end på andre høvle, for at man skal kunne tage grove spåner. Ruhbanken er den største af vore høvle, 630 mm lang, ja, de franske er endda 680 mm lange. Man bruger en grov og en fin ruhbank, den grove er ca. 52 mm i bredden af jernet og den fine ca. 65 mm. De anvendes til høvling af lange arbejdsstykker, som fugning og opretning af træ, indpasning af skuf­ fer o. s. v. Selve jernet i ruhbanken er indsat på samme måde, som i alle andre høvle. Man har af hensyn til ruhban- kens store længde anbragt et håndtag bag jernet, for at kunne styre den bedre, fig. 1556 viser en alm. ruh­ bank og fig. 1557 viser en Reform ruhbank, velegnet til indpasning af skuffer, her sidder håndtaget længere nede mod sålen, hvilket giver et godt greb. Pudshøvlen er ca. 250 mm lang og findes i forskel­ lige bredder. De mest almindelige bredder er dog 48 mm og 51 mm i jernet, for høvle til møbelsnedke­ res brug. Bygningssnedkere laver deres høvle noget bredere - ca. 60 -65 mm i jernet. De høvle, der købes færdige, må man gerne ofre et par timers arbejde på, det er særlig klappen, det er galt med, se fig. 1551, for at få dem »sat igang«, således at de kan virke efter hensigten, nemlig finest muligt arbejde ved mindst mulig kraftudfoldelse. En høvl skal tilpasses individuelt til den der skal bruge den, den skal først og fremmest »falde« godt i hånden. Til pudsning af ligevoksede og bløde træsorter, an­ vendes en stor spånvinkel. D. v. s. at bygningssnedke­ ren lægger sit jern mere ned, under de 45 grader, sommetider endda helt ned til 37 grader og får her­ ved en mindre ægvinkel, hvilket kan betyde hyppigere slibning af jernet og større tendens til oprivning i ar­ bejdsstykket, men mindre brug af kraft. Møbelsnedkere bruger til hårde træsorter en mindre spånvinkel og en noget større ægvinkel, hvorved jer­ net holder længere og river mindre op. Det alminde­ ligste er dog fra jernets skæreside til sålen ca. 47°, men kan dog i nogle tilfælde rejses helt op til ca. 50-55°, fig. 1558 viser nogle eksempler. Jernhøvlen, som er vist i fig. 1554, egner sig sær­ deles godt til at pudse tynde rodfinérer og vanskelige pyramidefinérer med. Den er nem indstillelig med sine tre stillesteder, derved at stilieskruen, jernkilen sættes ned over, kan spændes, så kilen altid kan sidde fast. Mellem jernet og det bageste håndtag sidder en skrue,

som skyder jernet op eller ned, den bestemmer spå­ nens tykkelse, og endelig sidder der bag på stativet, som holder jernet, en vinge, der kan dreje jernet side-

Fig. 1559. Pudshøvl med trækile. Hvidbøg med pockenholt- sål. Med dobbelt jern. Bredde af jern 48 - 51 - 54 - 57 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).

Fig. 1560. Reform-pudshøvl. Luksusudførelse. Frugttræ og hvidbøg med pockenholtsål. Stilbar spuns. Jernkile med stille- skrue. Med tyndt, dobbelt jern. Bredde af jern 4 8 - 5 1 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).

Fig. 1561. Reform-pudshøvl. Luksusudførelse. Frugttræ og hvidbøg med hårdttræsål. Amerikansk model. Jernkile med stilleskrue. Med tyndt, dobbelt jern. Bredde af jern 51 mm. Igennem flere hundrede år har pudshøvlen ikke forandret udseende, men her er virkelig noget nyt, med ruhbankens håndtag anbragt på pudshøvlen. Det sparer snedkeren for megen ømhed og hård hud mellem tommel- og pegefingeren. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).

763