Snedkerbogen_2

me, døre og møbler. Det foregår for nogle værfters vedkommende efter en materialeliste udført på tegne­ stuen, på andre værfter er det værkstedet, der ud­ skriver materialelister efter tegningerne. Træet brin­ ges til maskinen sammen med materialelisten og teg­ ningen. Efter ophøvlingen får tilridseren træet for op- mærkning af huller, tappe, fræsning, fals- og notning. Når træet er maskinforarbejdet sendes det til samle­ værkstedet, stadig sammen med materialelisten og tegningen af det arbejde, der skal udføres. Her går svenden i gang med finéringen og samling af møb­ lerne. Skodder til saloner og messer, som almindelig­ vis er møbelplade, skal finéres, derefter returneres de igen til maskinen for afretning og notning af kanterne og pudses. Behandlingen foretages i sprøjteværkstedet, hvor møbler og skodder bliver behandlet med syrehær­ dende lak, der er brandhæmmende. Man må stadig huske, at snedkerværkstedet ikke på nuværende tids­ punkt har mulighed for at tage mål på skibet, men må stole på tegningerne. Skibet på beddingen løber nu af stabelen og anbringes ved udrustningskajen Efter afløbningen kan snedkeren begynde sin op­ stilling på skibet. Først anbringes og fastgøres fod­ karme til påsvejste lugs på dørken for opstilling af skodder. Disse fodkarme er i mange rum af stål, sær­ lig i de våde rum som kabys, w.c. og baderum. I toppen er bjælkerne, hvortil man fastbolter lægter og skruer skodderne ind til disse. Hvis skoddet op­ stilles mellem to bjælker, må man påsvejse lugs som på dørken, anbringe en lægte hvortil skoddet fast­ gøres. Mod skibssider fastboltes træ til spanterne, hvorpå blindklædningen opsættes. Alt stål bag gar­ neringen skal konserveres mod rustdannelse. Herefter opstilles dørkarme som fastgøres i fodkarmen og går helt op til dækket. Nogle værfter er dog inde på at holde et hul i skoddet, og kan så på et senere tids­ punkt anbringe dørkarmen. Loftet anbringes sidst, der udføres opspantning som fastboltes til bjælkerne. Denne opspantning må rette sig efter den inddeling, som loftet skal have. Skodderne var altid før i tiden af hv. og pi. fyr, som blev malet. Når der så kom varme på skibet åbnede fugerne sig, og disse fuger var et glimrende gemmested for utøj og snavs. Nu om stunder ville man beklæde skodderne med krydsfinér el. 1. De fleste skodder opstilles af møbelplade eller »Novopan«. Pladerne tages ned i skibet i passende størrelser og notes sammen. Disse skodder har den fordel, at de ikke arbejder nævneværdigt og fugerne vil ikke åbne sig som ved skodder af hv. og pi. fyr. Ifølge den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen af 10. juni 1948 fastsættes reglementer om anvendelse af ikke brændbare mate­ rialer til begrænsningsskodder i passagerskibe. Hvis

Det er een af arkitektens fornemste opgaver at ud­ føre apteringstegningerne så praktiske og hensigts­ mæssige som muligt. Man må huske, at skibet er be­ sætningens bolig, kamrene er små, derfor skal hele pladsen udnyttes, så der ikke bliver døde kroge, som kun samler snavs. Efter handelsministeriets bekendt­ gørelse af 24. januar 1953, må der i soverummene højest anbringes 4 mand i skibe på 400—1200 tons. I skibe over 1200 tons må der højest anbringes 2 mand i hvert kammer. Der er i handelsministeriets bekendtgørelse ganske bestemte regler for hvor mange m2 fri dørkflade og m3 rumindhold der skal være, ligesom køjestørrelse og skabsplads skal overholdes efter loven. Snedkerværkstedet kan naturligvis ikke udføre sin indretning efter apteringsplanerne, de danner en over­ sigt over det omfang snedkeren skal tage sig af, og viser hvor skodder, møbler og døre skal anbringes, når skibet engang skal monteres. Der tegnes detailler af skodderne med fodkarme, sokkellister, gesims­ lister og de vigtigste samlinger i skala 1:1. Døre og dørkarme tegnes i skala 1:10 med detailler 1:1. Teg­ ningen af døre skal vise den type, man vil anvende til det pågældende skib, ligeledes er det praktisk når der på tegningen er en liste hvor døren til hvert kam­ mer beskrives. Denne liste viser størrelsen på døren, ud- eller indadgående, venstre eller højre, vinkelret eller i smig efter spring og bugt, hvilken finér, om der skal ruder i døren, særlige beslag og om der skal anbringes sparkelem. Sparkelemmen 530X360 mm er anbragt i nederste halvdel af døren, ofte udført med ventilationsrist. Lemmen er beregnet til at kammerets beboere kan sparke lemmen ud i katastrofetilfælde, når døren klemmer sig fast, beboerne kan da redde sig op på dækket. Derefter tegnes alle møbler, som skabe, køjer, so­ faer, borde og stole. Særlige rum som saloner må tegnes op i planer og opstalter af alle vægge og loft med indskrevne mål på tegningen. Indretning af mes­ ser, kabys, pantry, radiorum, styre- og bestikrum må også udføres i planer og opstalter. Arkitekten er an­ svarlig for, at de forskellige møbler kan komme ned i skibet. Er adgangsforholdene for små, må møblerne udføres med forrammer og sider og samles om bord. Der er mange andre opgaver for arkitekten på et skibsværft, udvælgelse af træsorter, indkøb af beslag, dæksbelægninger, farver på malede skodder og møb­ ler, indkøb af betræk til møbler, portierer, gardiner og tæpper, belysningsarmaturer, håndvaske, køle­ skabe og meget mere. Tegningerne er nu sendt i snedkerværkstedet, og mesteren gennemgår dem og beskrivelsen med sine værkførere. Derefter udtages træ til skodder, fodkar­

748