Snedkerbogen_2

Konstruktion. Begyndelsen til et skib er i korte træk følgende: Rederiet henvender sig til et skibsværft, og stiller kravene til det nye skib, man ønsker bygget. Skibs­ værftet udarbejder derefter en projekttegning, som viser det nye skib. Efter at rederiet har godkendt projekttegningen, går værftet i gang med en general arrangementstegning, oftest i skala 1:100. Denne tegning vil vise, hvor meget plads der bliver til last­ rum, som er den økonomiske basis for rederiets ind­ tjeningsmuligheder. Tegningen viser også, hvor meget plads maskinen optager, og pladsen der er afsat til beboelse for besætningen og eventuelle passagerer. Besætningens størrelse er afhængig af skibets stør­ relse og anvendelse. Samtidig udarbejder værftet en specifikation over hele skibets bygning med fastsæt­ telse af de materialer, man vil anvende ved nybyg­ ningen, hvilken maskine man ønsker, og en beskri­ velse over hvorledes apteringen skal udføres. Der udarbejdes en linietegning med byggespanterids. Dette spanterids viser tværsnittet i skibet, for hvert spant er der tegnet en linie eller kurve som viser skibets tværsnit. På et opmålingsskema kan man for hvert spant aflæse skibsbredden og dækshøjden. Der ud­ føres middelspant, dækstegninger, tegning med støt­ ter og dragere, dækshuse o. m. m. Disse tegninger, der her er nævnt, er udført af værftets skibsingeniører, det er kun de vigtigste tegninger, arkitekten skal bruge for at udføre apteringstegninger til skibet. I virkeligheden udfører værftet flere hundrede tegnin­ ger til en nybygning, alt afhængig af skibets størrelse. Arkitekten på et skibsværft har et stort arbejds­ område, som det tager mange år at lære. Alle de krumme linier i skibsskroget, spring og bjælkebugt må man være fortrolig med. De eneste faste punkter, man har, er de vandtætte skodder og apteringsskod- der der står lodret på konstruktionsvandlinien. Af den grund må arkitekten have et godt samarbejde med skibsingeniørerne på tegnestuen. Arkitekten skal kende de rum i skibet, som han skal aptere. Han skal vide, hvor der sidder stag, spanter, knæ, dragere, støtter o. s. v. Før i tiden var alle tegninger udført i engelske fod og tommer, her i landet er man gået mere og mere over til metersystemet. Arkitekten udfører apteringstegninger, planer og opstalter i skala 1:25 eller 1:20. På disse tegninger er der indskrevne mål og en kort beskrivelse over hvorledes indretningen skal være i de enkelte rum. Fig. 1521. Stabelafløbning, bugsering til udrustningskaj og prøvetur er tre dagligdags foreteelser på et væ rft, eller tre dramatiske episoder i skibets tilblivelse, alt efter iagttagerens temperament. M/S »THORSHØVDI«, rederi A/S Thor Dahl, Sandefjord, er et hvalkogeri bygget i 1948 på Burmeister & W ain’s maskin- og skibsbyggeri, Refshaleøen. Længde o.a. 638', bredde 77'4", fart 12,5 kn.

747