Snedkerbogen_2

Messesystemer.

I overensstemmelse med Handelsministeriets be­ kendtgørelse af 24. januar 1953, omhandlende skibs­ mandskabets opholdsrum, § 17, indrettedes danske skibe indtil 1956, når visse forhold i besætningens sammensætning var til stede, med følgende messer og spisesteder:

1) Officersmesse 2) Assistentmesse

3) Mandskabsmesse for dæksfolk 4) Mandskabsmesse for maskinfolk 5) Restaurationsmesse Herudover vil der normalt blive indrettet 6) Salon for kaptajn m. fl.

Fig. 1508. Passagercafeteria på 2. kl. i M/S »PRINSESSE MARGRETHE«. Persienneskodderne under dækket kan træk­ kes ned, når restauranten er lukket. grejerne, får et overblik over det anrettede måltid, og får det kvantum udleveret, han kan spise op. Helt konsekvent lykkedes det kun at gennemføre selvbetjeningsprincippet i mandskabscafeteria’en; i of- ficerscafeteria’en administreres disken af en stewardes­ se, der serverer maden for hver enkelt. Dette er sikkert kun en begyndervanskelighed, før eller senere vil det fornuftstridige i den nu anvendte løsning formentlig medføre en ændring. Tanken med at indrette to adskilte cafeteria’er er utvivlsomt rigtig og levedygtig, men det er et stort spørgsmål om den nu foretagne fordeling med mand­ skab i det ene og officerer i det andet, ikke en gang i fremtiden vil blive ændret derhen, at man forbehol­ der det ene cafeteria for rene og omklædte besætnings­ medlemmer og det andet for dem der på grund af tjeneste og deres arbejdes art er nødt til at spise i snavset arbejdstøj. For porcelænsopvasken betyder centraliseringen både en lettelse i arbejdet og et hygiejnisk fremskridt, idet opvaskerummet nu kan indrettes med opvaske­ maskine.

Til hvert af disse spisesteder skal der indrettes et pantry, anretterrum, eller et opvaskerum. Hvor plan­ fordelingen gør det muligt kan nogle af de nævnte messer have fælles pantry. Uanset hvor omhyggelig planlægningen af apterin- gen gennemføres, vil det ovenfor skitserede messe­ system medføre, at transportlinierne for udbringning af den tillavede mad bliver unødvendig lange, sam­ menholdt med størrelsen af det beboede areal. Da dette forhold, som i sig selv er et minus,efter de indhøstede erfaringer medfører andregener, be­ sluttede Ø.K., som det første danske rederi, forsøgsvis at indføre cafeteriasystemet i nybygningen »Simba« i 1955. Handelsministeriet dispenserede fra bekendt­ gørelsen af 1953 og de søfarendes organisationer sluttede op om eksperimentet. I forhold til den eksisterende messeordning betød cafeteriasystemet, i sin idé, et konsekvent brud på de herskende traditioner og medførte væsentlige ændrin­ ger og forenklinger i apteringsplanen. Der tillægges bl. a. kabyssen flere funktioner, der tidligere var henlagt til pantry’erne, nemlig anretning, servering og porcelænsopvask. Anretning og servering sker fra specielle diske med indbyggede varme- og kuldeborde, der opstilles imel­ lem selve kabyssen og spiserummene, som regel to adskilte rum, for officerer og mandskab. Ideen er, at hver mand selv henter maden ved disken, som i en almindelig selvbetjeningsrestaurant. Tidligere havde det været således, at den menige besætning var delt op i bakker, bordhold, hvor man på skift hentede maden ved kabyssen. Var vejen lang eller vejret hårdt sørgede bakstørnen naturligvis for at han fik rigeligt, så han slap for at tage turen een gang til. Hertil kommer endvidere, at den tillavede proviant næppe har vundet noget i udseende og kva­ litet ved denne forenklede form for servering. Selvbetjeningsprincippet i skibscafeteria’en er ikke behæftet med den ovenfor omtalte ulempe, idet hver mand på turen langs disken, efter at have taget spise-

Fig. 1509. Spisesalon for de øverste officerer og passagerer i M/S »M AG G A DAN«.

737