Snedkerbogen_1
går ikke ned til bunden, men er der bundbehandlet med politur, kan denne koge op, så der opstår blærer i lakken, og er dette tilfældet, så må der lakeres oven på med en så tynd lak, at hele laget blødes op igen, og blærerne smelter sammen. Det samme er tilfældet, hvis fugtighedspåvirkningen er trængt igennem lakken ned i træet, så må lakken også opløses til bunds for at udbedre skaden. Når det drejer sig om oplakering af gamle møbler, kan man - såfremt overfladens finér ikke er direkte beskadiget - klare det ved at opløse den gamle lak. Det sker ved at påføre et tyndt lag lak bestående af 5 dele fortynder og 1 del lak. Når der skal lidt lak i, skyldes det, at fortynderen alene fordamper så hurtigt, at man ikke får lakken opløst til bunds, hvorfor man ofte må påføre flere gange. Påfører man i stedet den tynde lakblanding i et fyldigt lag, og lader den stå en 3-5 min., vil man - med en bred spartel - kunne fjerne hele laklaget og efter en let afvaskning med fortynder alene, er fladen igen klar til lakering. Man får herved nøjagtig den samme farve som før og er dermed fri for besværlighederne med at ramme sam me nuance i bejdse, som møblet tidligere har været behandlet med. Syrehærdende lak. Da en syrehærdende lak ikke er opløselig som en celluloselak, må reparationer på den foretages på en lidt anden måde end på en celluloselak. Ved reparation af en syrehærdende lak er påførin gen af ny lak et spørgsmål om en god hæftning på den tidligere påførte, og det opnås bedst ved at slibe lak overfladen let over med fint sandpapir. Som følge af manglende opløsning på det underliggende lag, kan en pletreparation ikke foretages, uden at overgangen mellem det nye og gamle laklag ses ret tydeligt. Derfor må der ovenpå en pletlakering foretages en ny lake ring over hele fladen, som så kan færdigbehandles efter ønske. Ved færdigbehandlingen må man være forsig tig med ikke at gå igennem det nye laklag ned i det gamle lag, da der straks vil vise sig en tydelig overgang mellem lagene. Syntetisk lak. Her gælder det samme som for syrehærdende lak, at der ingen sammensmeltning sker mellem det nye og gamle laklag. Overgangen mellem lagene ved synte tiske lakker er dog ikke så fremtrædende som ved syrehærdende lakker, men alligevel kan man ikke med en pletreparation opnå et ordentligt resultat, uden at der bagefter må lakeres over hele fladen.
under påføringen - oftest en for hurtigt fordampende fortynder i forbindelse med ret fugtig luft. Der sker det, at den hurtige fordampning bevirker en fortæt ning af den fugtige luft, der ved sit nedslag på lak filmen giver grå skjolder. Disse grå skjolder ligger i overfladen, og de kan fjernes ved en oversprøjtning med et tyndt lag lak. En anden form for grå skjolder kan opstå ved, at lakken løsner sig fra bunden, og der slipper luft ind. Grunden til at lakken løsner sig kan være en for fed bejdse eller brugen af ufiltreret politur. I så til fælde er man nødt til at tage lakken af og rense bun den, hvis man vil være helt sikker på, at lakken skal hæfte ordentligt. Revner i lakken. Der skelnes mellem revner i lakken på langs med træstrukturen og revner i lakken på skrå og på tværs af strukturen, den såkaldte »krakelering«. Revner i lakken på langs med strukturen skyldes som regel en for fugtig finér eller lakering på en skrællet finér (krydsfinér). Se iøvrigt afsnit om bund behandling. Krakelering fremkommer enten ved, at lakken bliver udsat for frost, eller at træet arbejder så stærkt, at lakken ikke kan følge med. Ved man på forhånd, at de lakerede emner bliver udsat for store svingninger i såvel fugtigheds- som temperaturpåvirkning, er det klogest at anvende en meget elastisk lak. Har man fået en dyb beskadigelse i celluloselakeret flade, at den ikke kan fjernes ved slibning med stål uld eller sandpapir, må der foretages en udbedring med lak. Inden man lakerer, må skaden først renses for even tuelt fedtstof (med benzin eller lign.) og derefter blødes lidt op med cellulosefortynder. Dette bevirker, at overgangen mellem den friske og den gamle lak bliver så usynlig, som det er muligt at lave. Er skaden særlig dyb, må der dryppes med en svær lak, som efter den nødvendige tørretid kan files glat med overfladen med en fin fladfil. Er skaden en hvid ring eller plet i lakken, forår saget af varme, f. eks. fra en tallerken eller vand fra en urtepotte eller lign., må man først undersøge, om det kun er en overfladisk beskadigelse, eller om ska den er gået igennem laklaget. En alm. varmepåvirkning på celluloselakken alene REPARATION AF: Celluloselak.
400
Made with FlippingBook